Auditorier og andre faciliteter

Næstved
ZBC's auditorium i Næstved kan rumme 216 personer (plus 2 handicappladser). Dets runde form og lettere flade struktur får lokalet til at føles mindre, og får tilhøreren til at føle sig tættere på personen i fokus.
Auditoriet er udstyret med surround sound og storskærm til både computerpræsentationer og film. Der er desuden trådløs internetforbindelse og strømstik under bordene.

Vordingborg
Auditoriet i Vordingborg kan rumme 120 personer. Auditoriet er velindrettet med surround sound og storskærm til både computerpræsentationer og film. Der er trådløs internetforbindelse og strømstik under bordene og akustikken er rigtig god.

Ringsted
I Ringsted findes ikke auditorium, men udelukkende undervisningslokaler, som rummer op til ca. 40 personer.

 

Undervisningslokaler

Næstved
I 2008 indviede ZBC sin nye hovedbygning i Næstved, og efterfølgende er resten af skolen blevet renoveret, så alt fremstår med pæne, lyse undervisningslokaler og fleksible arbejdsmiljøer. Alle lokaler er udstyret med den teknologi, der kræves til nutidens læringsstile.

Vordingborg
ZBC i Vordingborg har til huse på Vordingborg Uddannelsescenter. Centeret huser en række faciliteter som Vordingborg Teater og sportshal. Skolen er løbende renoveret og udbygget. Skolens lokaler er lyse og velfungerende og der er dejlige, lyse områder med fleksible gruppearbejdspladser.

Ringsted
ZBC Ringsted råder over ca. 16.000 m2 med varieret indretning til undervisning og praktisk arbejde, samt miljøer til afslapning og socialt samvær. Undervisnings- og praktiklokaler lever op til kravene for funktionel og moderne undervisning og er udstyret med den teknologi og de værktøjer, som kræves til undervisningen.