Gå til primært indhold Gå til footer indhold

Kontor 

Du arbejder med økonomi og andre administrative opgaver. Det kan være kundehenvendelser, markedsføring eller fx informationsopgaver.
 
Kontoruddannelsen kan kun tages med EUX.

Business-elever hygger sig
Information om uddannelsen
Download PDF

Skoler

Grundforløb: Haslev, Slagelse, Næstved, Ringsted og Vordingborg
Hovedforløb: Slagelse, Næstved, Ringsted og Vordingborg

Startdatoer

Grundforløb 1 og 2: 20. januar 2025

Ansøgningsfrister

Grundforløb 1 og 2: 18. januar 2025 (opstart den 20. januar)

Online

Grundforløbet kan tages online

Økonomi

SU og løn

Længde

4 år

Adgangskrav

Se adgangskrav

Er du over 25?

Sådan kommer du i gang

Mød Frederik, der har læreplads på Hørkram. Her er han med til at sikre, at der er styr på de indre linjer. 

Kontoreleven Frederik på sin elevplads
    • Business elev smiler til en anden elev

      Kontor - om uddannelsen

      På kontoruddannelsen lærer du blandt andet om administration, økonomi og kundeservice. Du bliver undervist i, hvordan du fx løser kundehenvendelser, arbejder med markedsføring og informationsopgaver, og hvordan du løser en række opgaver indenfor bogføring og regnskab.

      Du lærer også at bruge en række forskellige it-programmer som fx regneark og databaser.

      Kontoruddannelsen kan kun tages med EUX. Læs mere om EUX.

    • Business-elev arbejder på projekt

      Kontor - job og videreuddannelse

      Du kan få arbejde i en kommune, region eller i staten, hvor du fx laver sagsbehandling eller løser informationsopgaver. Du kan også arbejde i en privat virksomhed, hvor du løser forskellige administrative opgaver som fx projektstyring eller bogføring.

      Med en afsluttet kontoruddannelse har du en erhvervsfaglig studentereksamen (eux-bevis). Du har fx mulighed for at søge optagelse på en erhvervsakademiuddannelse, professionsbacheloruddannelse eller universitetsbacheloruddannelse.

    • Business EUX-elever arbejder med opgave

      Kontor - læreplads med løn

      Det er din opgave at finde din læreplads, men ZBC har studievejledere, der kan hjælpe dig. Oplæringsvirksomheden og du skal indgå en skriftlig uddannelsesaftale. Du kan få elevløn under din uddannelse.

      Kan du ikke finde en læreplads, eller mister du din læreplads, tilbyder skolen dig skoleoplæring på ZBC. Læs mere om læreplads og skoleoplæring her.

      Drømmer du om at tage dele af din uddannelse i udlandet, kan vi hjælpe dig med at realisere din drøm. Læs mere om oplæring i udlandet her.

    Kun med EUX

    Drømmer du om at tage kontoruddannelsen? Så skal du være opmærksom på, at du kun kan tage uddannelsen med EUX. Med EUX får du to uddannelser i én - så når du er færdig, står du både med svendebrev og studenterhue. Med en EUX kan du gå direkte i arbejde, når du er færdig med din uddannelse eller du kan læse videre. Du får derfor også gymnasiale fag på din uddannelse.

    Pædagogisk assistent med EUX får studenterhue på

    Hvor starter din rejse?

    Jeg kommer direkte fra 9. eller 10. klasse

    Har du netop færdiggjort grundskolen? Så kan du starte på grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Grundforløb 1 tager cirka 20 uger.

    Jeg er under 25 år, men det er over to år siden jeg afsluttede 9. eller 10. klasse

    Så kan du starte på grundforløb 2 på alle vores erhvervsuddannelser. Det er måske tid til, at der skal ske noget nyt? 

    Jeg er over 25 år

    Så kan du tage en EUV - erhvervsuddannelse for voksne. Det betyder, at når du tilmelder dig en uddannelse bliver du automatisk tilmeldt en RKV.

    Jeg har ikke været på skolebænken længe

    Bare rolig, du kan starte på GF+, hvis det er længe siden, du har været på skolebænken. Det kan også være, at du er i tvivl om, hvad du skal. GF+ er et 10-ugers forløb, der forbereder dig på grundforløb 2.

    Over 25 år og med erfaring?

    Er du fyldt 25 år, og har du mindst 2 års relevant erhvervserfaring? Så kan du tage en EUV1. Det er et turboforløb, hvor du på få måneder kan gå fra ufaglært til faglært.

    HHX- og HTX-elever med studenterhuer på

    Er du student?

    Og vil du tage uddannelsen? Tilmeld dig et EUS-forløb og bliv klar til elevplads på kun 5-12 uger.

    Specialer

    Kontorassistent med specialet administration

    Du lærer at tage dig af en virksomheds forskellige administrative opgaver og arbejder fx med projektstyring, sagsbehandling og opdatering af hjemmeside.

    Kontorassistent med specialet offentlig administration

    Du lærer om journalarbejde, sagsbehandling og at løse informationsopgaver.

    Kontorassistent med specialet økonomi

    Du lærer om regnskaber og budgetter, så du kan være med til at styre økonomien i en virksomhed.

    Advokatsekretær

    Du kan ikke tage dette speciale på ZBC. Du kan tage grundforløbet hos os, men skal ved hovedforløb fortsætte på en anden uddannelsesinstitution.

    Kontorassistent med specialet revision

    Du kan ikke tage dette speciale på ZBC. Du kan tage grundforløbet hos os, men skal ved hovedforløb fortsætte på en anden uddannelsesinstitution.

    Kontorassistent med speciale i spedition og shipping

    Du kan ikke tage dette speciale på ZBC. Du kan tage grundforløbet hos os, men skal ved hovedforløb fortsætte på en anden uddannelsesinstitution.

    Business-elever laver gruppearbejde

    Det alle spørger om

    Fag på uddannelsen

    Uddannelsen skal tages som EUX. Det betyder, at du har en række fag på gymnasialt niveau. Det er blandt andet:

    • Dansk A
    • Engelsk B
    • Samfundsfag C
    • Informatik B
    • Erhvervsøkonomi C
    • Organisation C
    • Afsætning C
    • Matematik C
    • Virksomhedsøkonomi B
    • Enten matematik B, andet fremmedsprog C eller kulturforståelse C

    Derudover får du også fag, der passer særligt til det speciale, du vælger.

    Økonomi under uddannelsen

    Du kan søge SU på grundforløb, hvis du er over 18 år.

    På hovedforløb får du elevløn. Du får elevløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i oplærings- og skoleperioderne.

    Elevlønnen er aftalt mellem arbejdsgivere og den faglige organisation på området. Begyndelseslønnen for elever i erhvervsuddannelserne varierer fra branche til branche.

    Hvis du har en uddannelsesaftale, der dækker grundforløbet, får du også elevløn på grundforløbet. Har du ikke det, kan du søge SU, hvis du er fyldt 18 år.

    Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter.

    Vejledning

    Har du brug for vejledning? Klik her og kom i kontakt med en vejleder.

    Har du langt til din uddannelse?

    Så kan du bo på elevhotel hos ZBC.

    Læs mere om dine muligheder for elevhotel her. 

    Elever fra 10. klasse på ZBC hygger sig sammen

    Kom og oplev uddannelsen

    På en besøgsdag får du mulighed for, at opleve skolen og uddannelsen indefra. Vi har besøgsdage på alle vores skoler i alle otte byer.

    I 2024 har vi besøgsdage på følgende datoer: 3. oktober og 21. november.

    Er du klar til at starte?

    Du kan tilmelde dig uddannelsen allerede i dag på optagelse.dk

    Brug for hjælp?
    Brug for hjælp?