Gå til primært indhold Gå til footer indhold

Tjener

På uddannelsen til tjener lærer du at give en god gæsteoplevelse med udgangspunk i viden om madvarer, sammensætning af menuer og viden om drikkevarer som vin og cocktails. Du lærer om arbejdet i et dynamisk miljø, hvor du kommer i kontakt med mange mennesker i løbet af din arbejdsdag.

Tjener serverer for et selskab på en restaurant
Information om uddannelsen
Download PDF

Skoler

Grundforløb: Køge, Næstved, Ringsted, Roskilde, Slagelse og Vordingborg.
Hovedforløb: Slagelse.

Startdatoer

Ansøgningsfrister

Økonomi

Længde

3 år og 10 måneder - 4 år

Adgangskrav

Er du over 25?

Tjener - er det noget for dig?

Amalie kan godt lide, at faget er så bredt. Særligt vin synes hun er sjovt at lære om. Som elev på ZBC har Amalie også fået mulighed for at deltage i en række konkurrencer indenfor faget.  

Tjener-eleven Amalie bestemmer alkohol ud fra duft
    • Tjenere dækker bord

      Uddannelsen til tjener

      På tjeneruddannelsen lærer du at give en god gæsteoplevelse med udgangspunkt i viden om madvarer, sammensætning af menuer samt viden om drikkevarer som vin og cocktails.

      På uddannelsen til tjener kombineres teori og praksis i høj grad, og du får erfaring med alt fra borddækning, at mikse cocktails til præsentation for gæsten. 

      Som tjener arbejder du i et dynamisk miljø, og du kommer du i kontakt med mange mennesker i løbet af en dag og aften. Det er din opgave at vejlede og rådgive gæsten i forhold til menuen, og du er central for den gode gæsteoplevelse. Du får altså en hverdag med god service, mad og drikkevarer i fokus.

    • Tjener mixer en drink

      Tjener - job og videreuddannelse

      Som tjener kan du arbejde på forskellige arbejdspladser, som arbejder med servering eller restauration såsom caféer, hoteller og restauranter - og det behøver ikke kun at være i Danmark. Som tjener kan du arbejde over hele verden. 

      Som tjener kan du fx videreuddanne dig til service- og oplevelsesøkonom. Tager du uddannelsen med EUX kan du fx tage en professionsbachelor i event management og økonomi.

    • Tjenerelever lytter til faglærer, der underviser i forskellige oste

      Tjener - læreplads med løn

      Det er din opgave at finde din læreplads, men ZBC har lærepladskonsulenter, der kan hjælpe dig. Oplæringsvirksomheden og du skal indgå en skriftlig uddannelsesaftale. Du kan få elevløn under din uddannelse. Læs mere om læreplads her.

      Drømmer du om at tage dele af din uddannelse i udlandet, kan vi hjælpe dig med at realisere din drøm. Læs mere om oplæring i udlandet her.

    Hvordan er min uddannelse bygget op?

    Grundforløb 1

    Grundforløb 2

    Hovedforløb

    Læreplads

    Svendeprøve

    Tag uddannelsen med EUX

    Du kan vælge at tage uddannelsen med EUX - en erhvervsfaglig studentereksamen. På den måde slår du to fluer med ét smæk og bliver både student og faglært.

    Pædagogisk assistent med EUX får studenterhue på

    Tjener - hvor starter din rejse?

    Jeg kommer direkte fra 9. eller 10. klasse

    Har du netop færdiggjort grundskolen? Så kan du starte på grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Grundforløb 1 tager cirka 20 uger.

    Tjener står ved en spiritusvogn

    Jeg er under 25 år, men det er over to år siden jeg afsluttede 9. eller 10. klasse

    Så kan du starte på grundforløb 2 på alle vores erhvervsuddannelser. 

    Jeg er over 25 år

    Så kan du tage en EUV - erhvervsuddannelse for voksne. Det betyder, at når du tilmelder dig en uddannelse bliver du automatisk tilmeldt en realkompetencevurdering (RKV).

    Jeg har ikke været på skolebænken længe

    Bare rolig, du kan starte på GF+, hvis det er længe siden, du har været på skolebænken. Det kan også være, at du er i tvivl om, hvad du skal. GF+ er et 10-ugers forløb, der forbereder dig på grundforløb 2.

    Elever fra 10. klasse på ZBC hygger sig sammen

    Kom og oplev uddannelsen

    På en besøgsdag får du mulighed for, at opleve skolen og uddannelsen indefra. Vi har besøgsdage på alle vores skoler i alle otte byer.

    Du kan besøge os igen på følgende datoer:

    • 6. februar 2025
    • 20. marts 2025
    • 12. juni 2025
    • 2. oktober 2025
    • 20. november 2025

    Det alle spørger om

    Hvilke fag har jeg på hovedforløbet?

    Her er nogle af de fag, du får på uddannelsen til tjener:

    • Gastronomi og drikkevarer
    • Restaurantledelse
    • Gæstepsykologi, kommunikation og servering
    • Vin- og drikkevarelære
    • Bar og Barista
    • Virksomhedsøkonomi og innovation

    Tager du uddannelsen med EUX, får du følgende fag på gymnasialt niveau:

    • Dansk A
    • Engelsk B
    • Samfundsfag C
    • Matematik B
    • Fysik B
    • Kemi B
    • Teknikfag B – proces, levnedsmiddel og sundhed
    Hvordan er økonomien under uddannelsen?

    Du kan søge SU på grundforløb, hvis du er over 18 år.

    På hovedforløb får du elevløn. Du får elevløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i oplærings- og skoleperioderne.

    Elevlønnen er aftalt mellem arbejdsgivere og den faglige organisation på området. Begyndelseslønnen for elever i erhvervsuddannelserne varierer fra branche til branche.

    Hvis du har en uddannelsesaftale, der dækker grundforløbet, får du også elevløn på grundforløbet. Har du ikke det, kan du søge SU, hvis du er fyldt 18 år.

    Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter.

    Hvor kan jeg få vejledning?

    Har du brug for vejledning? Klik her og kom i kontakt med en vejleder.

    Hvad hvis jeg bor langt væk fra skolen?

    Så kan du heldigvis bo på vores elevhoteller eller vores kollegie. På dén måde kommer du tæt på din uddannelse. Vi har elevhoteller i tre af vores skolebyer. Læs mere her.

    Er du klar til at starte?

    Du kan tilmelde dig uddannelsen allerede i dag på optagelse.dk

    Brug for hjælp?
    Brug for hjælp?