Brug for hjælp?
Personvognsmekaniker
Er du interesseret i biler og teknik? Kunne du tænke dig at reparere biler samt finde og rette fejl? Tag uddannelsen til mekaniker i Ringsted og Slagelse
Som mekaniker arbejder du med at finde og rette fejl i elektroniske systemer på både personbiler og varevogne. Du lærer at justere motorer, bremser og styretøj samt at fejlfinde ved at bruge de elektroniske systemer. Som oftest vil du komme til at arbejde i private autoværksteder eller i værksteder i forbindelse med en bilforhandler.
Uddannelsen til mekaniker er for dig, som interesserer dig for biler og godt kan lide at rode med dem. Du vil gerne kunne finde fejlene og rette op på dem.
Du kan også uddanne dig til personvognsmontør (trin 1).
Personvognsmekaniker med EUX
-
Startdatoer:
Grundforløb 1: 12/8-24. 20/1-25. Grundforløb+ & Grundforløb 2: 12/8-24. 28/10-24. 20/1-25. -
Ansøgningsfrister:
GF1: 11/8-24 (12/8-24). 18/1-25 (20/1-25). GF2: 11/8-24 (12/8-24). 27/10-24 (28/10-24). 18/1-25 (20/1-25). -
Varighed (inkl. grundforløb)
4 år og 6 måneder -
Studiested:
Grundforløb: Ringsted og Slagelse. Hovedforløb: Slagelse -
Økonomi
SU og løn -
Adgangskrav
9. eller 10. klasse med 02 i dansk og matematik. -
Adgangskrav over 25 år
Se her, hvordan du kommer i gang -
Brug for vejledning? Også hvis du er over 25 år:
Kontakt en vejleder -
Kom og oplev vores uddannelser
Job og videreuddannelse mekaniker
Job:
Du kan søge job som mekaniker hos værksteder og forhandlere af biler og lastvogne.
Videreuddannelse:
Du har gode muligheder for at videreuddanne dig. Når du er færdig med trin 2, kan du fx. læse videre på erhvervsakademiuddannelser som autoteknolog, driftteknolog – Offshore og Produktteknolog
Hvis du drømmer om at blive maskiningeniør, kan du supplere din uddannelse med et adgangskursus til ingeniøruddannelserne.
Læreplads med løn
Oplæring (praktik) med løn
Det er din opgave at finde din læreplads, men ZBC har studievejledere, der kan hjælpe dig. Oplæringsvirksomheden og du skal ind indgå en skriftlig uddannelsesaftale.
Mulighed for skoleoplæring (skolepraktik)
Kan du ikke finde en læreplads, eller mister du din læreplads, tilbyder skolen dig skoleoplæring på ZBC.
Læs mere om læreplads og skoleoplæring
Oplæring (praktik) i udlandet
Drømmer du om at tage dele af din uddannelse i udlandet, kan vi hjælpe dig med at realisere din drøm.
Her er nogle af de fag, du får på uddannelsen til personvognsmekaniker:
- Informationsteknologi
- Fysik
- Matematik
- Dansk
- Engelsk
- Førstehjælp og arbejdsmiljø
- Elektriske systemer og transmission
- Benzin- og dieselmotorer
Du kan søge SU på grundforløb, hvis du er over 18 år. Læs mere om SU
På hovedforløb får du elevløn. Du får elevløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i oplærings- og skoleperioderne.
Elevlønnen er aftalt mellem arbejdsgivere og den faglige organisation på området. Begyndelseslønnen for elever i erhvervsuddannelserne varierer fra branche til branche.
Hvis du har en uddannelsesaftale, der dækker grundforløbet, får du også elevløn på grundforløbet. Har du ikke det, kan du søge SU, hvis du er fyldt 18. år.
Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter.
Sådan kommer du i gang
En erhvervsuddannelse består af Grundforløb og et hovedforløb, som skifter mellem oplæring (praktik) og skole.
Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du tage Grundforløb 1 først.
Du tager Grundforløb 2 på skolen. Det varer 20 uger. Et hovedforløb varer ca. 2-4 år alt efter uddannelse, og du afslutter med en svendeprøve.
Nå du starter på en erhvervsuddannelse på grundforløb 1, kan du ikke tilmelde dig en specifik uddannelse. Du skal i stedet tilmelde dig den fagretning, som uddannelsen hører under. Grundforløb 1 er en mulighed for at snuse til de forskellige uddannelser, der findes inden for det område, du har tilmeldt dig. Grundforløb 1 tager 20 uger, hvorefter du fortsætter på grundforløb 2.
Vores fagretninger er forskellige i alle byer.
Læs mere om, hvilke grundforløb 1 fagretninger du kan starte på i alle vores byer her.
Grundforløb+ (GF+) er et 10-ugers forløb, der forbereder dig til at starte på Grundforløb 2. Forløbet er planlagt, så det er tilpasset dig og dine forudsætninger.
Så, er det længe siden, du har været på skolebænken, og er du i tvivl om, hvad du skal? Eller har du bare brug for lidt forberedelse inden du starter på dit Grundforløb 2?
Start på GF+.
Optagelse på ZBC's uddannelser
Læs om krav og optagelsesprøver eller kontakt en af vores studievejledere.
OptagelseKom og besøg vores skoler
Besøgsdage i alle byer
Vi har også besøgsdage på alle vores erhvervsskoler i alle 8 byer.
Tjek alle vores fag og tilmeld dig en besøgsdag
Introduktion og brobygning
ZBC har Introduktion for 8. klasse og Brobygning for 9. og 10. klasse på vores erhvervsskoler og erhvervsgymnasier i alle vores skolebyer.
Få inspiration til at vælge uddannelse.
Bor du langt fra din drømmeuddannelse?
Så kan du heldigvis bo på vores Elevhoteller. På dén måde kommer du tæt på din uddannelse. Vi har Elevhoteller i 3 af vores skolebyer.
Læs mere om vores Elevhoteller og ansøg her
Vi har også et kollegie - Løvegadekollegiet.
Også for voksne
Er du over 25 år, kan du få en særligt tilrettelagt erhvervsuddannelse, som er tilpasset dine faglige kompetencer.
Læs mere om erhvervsuddannelse for voksne (EUV) eller kontakt en studievejleder, hvis du vil høre mere om mulighederne for at tage en erhvervsuddannelse som voksen.
Vil du inspireres?
Var denne uddannelse ikke lige noget for dig? Men synes du, det er sjovt at skrue på maskiner, arbejde med teknik eller bygge noget op fra bunden? Så er der måske andre uddannelser inden for Teknologi, Byggeri og Transport, der er noget for dig.
Med en erhvervsuddannelse kan du gøre din hobby til din levevej.