Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Se alle erhvervsuddannelser
  3. Elektronik og svagstrøm

Elektronik og svagstrøm

Elektronikfagtekniker 

Som elektronikfagtekniker arbejder du med at fremstille og reparere elektronisk udstyr.

Elektronikfagtekniker på et lager
Information om uddannelsen
Download PDF

Skoler

Grundforløb: Ringsted, Roskilde og Vordingborg
Hovedforløb: Ringsted

Startdatoer

Ansøgningsfrister

Økonomi

Længde

4 år og 6 måneder - 5 år og 6 måneder

Adgangskrav

Er du over 25?

Elektronikfagtekniker - er det noget for dig?

Mød Jakob, som er uddannet elektronikfagtekniker fra ZBC, og som nu arbejder hos DSB. Jacob kan godt lide, at han som elektronikfagtekniker arbejder som en form for detektiv med at finde fejl, som han så udbedrer. 

Videoen er produceret af Dansk Metal.

Elektronikfagtekniker foran tog

Bliv elektronikfagtekniker på ZBC

    • Elektronikfagteknikere samarbejder om opgave ved arbejdsbord

      Uddannelsen til elektronikfagtekniker

      På uddannelsen lærer du at installere, vedligeholde og reparere elektronik. Det kan fx være elektronik, som bruges til kommunikation og overvågning, på laboratorier og hospitaler eller i industrien.

      Du skal have lyst til at arbejde med instrumenter, software og hardware og være god til matematik og engelsk. 

      På uddannelsen vil du blandt andet lære om analogteknik, HF-teknik, digital- og microprocesserteknik og måle- og telesystemer. Derudover  vil du også lære om fx iværksætteri, innovation og produktudvikling.

    • Elektronikfagtekniker arbejder ved computeren

      Elektronikfagtekniker - job og videreuddannelse

      Du har gode jobmuligheder, og du kan fx få arbejde i private elektronikvirksomheder eller i Forsvaret. Du kan også starte egen virksomhed.  

      Som elektronikfagtekniker har du også gode muligheder for videreuddannelse, fx kan du uddanne dig til it-teknolog, energiteknolog og el-installatør. Eller du kan tage professionsbachelor-uddannelserne eksport og teknologi eller produktionsteknolog.

    • Elektronikfagteknikere arbejder ved bord og griner til hinanden

      Elektronikfagtekniker - læreplads med løn

      Det er din opgave at finde din læreplads, men ZBC har lærepladskonsulenter, der kan hjælpe dig. Oplæringsvirksomheden og du skal indgå en skriftlig uddannelsesaftale. Du kan få elevløn under din uddannelse. Læs mere om læreplads og skoleoplæring her.

      Drømmer du om at tage dele af din uddannelse i udlandet, kan vi hjælpe dig med at realisere din drøm. Læs mere om oplæring i udlandet her.

    Hvordan er min uddannelse bygget op?

    Grundforløb 1

    Grundforløb 2

    Hovedforløb

    Læreplads

    Svendeprøve

    Tag uddannelsen med EUX

    Du kan vælge at tage uddannelsen med EUX - en erhvervsfaglig studentereksamen. På den måde slår du to fluer med ét smæk og bliver både student og faglært.

    Pædagogisk assistent med EUX får studenterhue på

    Elektronikfagtekniker - hvor starter din rejse?

    Jeg kommer direkte fra 9. eller 10. klasse

    Har du netop færdiggjort grundskolen? Så kan du starte på grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Grundforløb 1 tager cirka 20 uger.

    Elektronikfagteknikere samarbejder om opgave ved arbejdsbord

    Jeg er under 25 år, men det er over to år siden jeg afsluttede 9. eller 10. klasse

    Så kan du starte på grundforløb 2 på alle vores erhvervsuddannelser. 

    Jeg er over 25 år

    Så kan du tage en EUV - erhvervsuddannelse for voksne. Det betyder, at når du tilmelder dig en uddannelse bliver du automatisk tilmeldt en realkompetencevurdering (RKV).

    Jeg har ikke været på skolebænken længe

    Bare rolig, du kan starte på GF+, hvis det er længe siden, du har været på skolebænken. Det kan også være, at du er i tvivl om, hvad du skal. GF+ er et 10-ugers forløb, der forbereder dig på grundforløb 2.

    Trin og specialer

    Elektronik­fagtekniker (trin 1)

    Som elektronikfagtekniker arbejder du med at fremstille og reparere elektronisk udstyr.

    Radio-tv-fagtekniker (trin 1)

    Du kan ikke tage dette trin på ZBC. Du kan tage grundforløbet hos os, men skal ved hovedforløb forsætte på en anden uddannelsesinstitution.

    Medicotekniker (speciale)

    Du kan ikke tage dette trin på ZBC. Du kan tage grundforløbet hos os, men skal ved hovedforløb forsætte på en anden uddannelsesinstitution.

    Elektronik udviklingstekniker (speciale)

    Du kan ikke tage dette trin på ZBC. Du kan tage grundforløbet hos os, men skal ved hovedforløb forsætte på en anden uddannelsesinstitution.

    Det alle spørger om

    Hvilke fag har jeg på hovedforløbet?

    Her er nogle af de fag, du får på uddannelsen til elektronikfagtekniker:

    • Analogteknik
    • HF-teknik
    • Digital- og microprocesserteknik
    • Kommunikationsteknik
    • Måle- og telesystemer
    Hvordan er økonomien under uddannelsen?

    Du kan søge SU på grundforløb, hvis du er over 18 år. Læs mere om SU

    På hovedforløb får du elevløn. Du får elevløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i oplærings- og skoleperioderne.

    Elevlønnen er aftalt mellem arbejdsgivere og den faglige organisation på området. Begyndelseslønnen for elever i erhvervsuddannelserne varierer fra branche til branche.

    Hvis du har en uddannelsesaftale, der dækker grundforløbet, får du også elevløn på grundforløbet. Har du ikke det, kan du søge SU, hvis du er fyldt 18 år.

    Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter.

    Hvor kan jeg få vejledning?

    Har du brug for vejledning? Klik her og kom i kontakt med en vejleder.

    Hvad hvis jeg bor langt fra uddannelsen?

    Så kan du bo på elevhotel hos ZBC.

    Læs mere om dine muligheder for elevhotel her. 

    Elever fra 10. klasse på ZBC hygger sig sammen

    Kom og oplev uddannelsen

    På en besøgsdag får du mulighed for, at opleve skolen og uddannelsen indefra. Vi har besøgsdage på alle vores skoler i alle otte byer.

    Du kan besøge os igen på følgende datoer:

    • 6. februar 2025
    • 20. marts 2025
    • 12. juni 2025
    • 2. oktober 2025
    • 20. november 2025

    Er du klar til at starte?

    Du kan tilmelde dig uddannelsen allerede i dag på optagelse.dk

    Brug for hjælp?
    Brug for hjælp?