Gå til primært indhold Gå til footer indhold

Gastronom

Start på en uddannelse inden for gastronomi og bliv fx kok eller gastronom med speciale i smørrebrød og catering. Du kommer til at arbejde med råvarer og smage. Du kommer også til at lære om sammensætning af måltider, som skaber madoplevelser for kunderne - og så får du grundlæggende viden om sundhed, ernæring og madlavning.

Kok arbejder i køkken
Information om uddannelsen
Download PDF

Skoler

Grundforløb: Køge, Næstved Ringsted, Roskilde, Slagelse og Vordingborg.
Hovedforløb: Slagelse.

Startdatoer

Ansøgningsfrister

Online

Grundforløbet kan tages online

Økonomi

Længde

2 år - 4 år og 9 måneder

Adgangskrav

Er du over 25?

Gastronom - noget for dig?

    • Biospot fødevarer

      Vil du arbejde med mad og lækre råvarer. Og er du kreativ i et køkken?Se videoen her og bliv inspireret til din uddannelsesrejse.

    • Cater Luna

      Mød Luna. Hun er i gang med at uddanne sig til gastronom med speciale i smørrebrød og catering. Hør mere om, hvad hun synes er spændende ved uddannelsen her.

    Kok ved krydderurtebed

    Fra jord til bord

    På nogle af vores skoler dyrker vi selv vores krydderurter, som eleverne passer og kan bruge i madlavningen.

    Lær af dygtige folk fra branchen

    På uddannelsen lærer du af dygtige kokke, som har arbejdet med deres fag og derfor kommer med en masse viden og erfaring.

    Vær kreativ i køkkenet

    Du får lov at eksperimentere med mad, men kommer også til at lave klassiske retter.

    Bliv gastronom på ZBC

      • Kok med råvarer i hånden

        Uddannelsen til gastronom

        På uddannelsen til gastronom lærer du at tilberede mad og sammensætte menuer. Du kommer til at lære om råvarer, smage og kundeservice i en branche i høj fart.

        Centralt for uddannelse er den gode kundeoplevelse - og her er det, der serveres på tallerkenen i rampelyset. Derfor skal du også nyde de daglige kreative udfordringer, som du kan støde på i din hvedag.

        Du skal have lyst til at arbejde med fødevarer og være klar på, at du I nogle brancher kan have skiftende arbejdstider. Uddannelsen kombinerer teori og praksis, og du får derudover grundlæggende viden om sundhed, ernæring og madlavning.

      • Kok laver dessert

        Gastronom - job og videreuddannelse

        Med en uddannelse inden for gastronomi, kan du få arbejde forskellige steder afhængigt at dit speciale. Som kok kan du fx få job i resturationsbranchen eller starte din egen restaurant. Som gastronom med smørrebrød og cater, er du specialist i "det kolde køkken", og her kan du fx arbejde i kantiner og cateringvirksomheder. 

        Du har også mulighed for at videreuddanne dig, og kan fx starte på en professionsbachelor som procesteknolog. Tager du uddannelsen med EUX kan du fx læse en professionsbachelor i fødevareteknologi og applikation.

      • Kokke i køkken hygger sig

        Gastronom - læreplads med løn

        Det er din opgave at finde din læreplads, men ZBC har lærepladskonsulenter, der kan hjælpe dig. Oplæringsvirksomheden og du skal indgå en skriftlig uddannelsesaftale. Du kan få elevløn under din uddannelse.

        Kan du ikke finde en læreplads, eller mister du din læreplads, tilbyder skolen dig skoleoplæring på ZBC inden for nogle specialer. Læs mere om læreplads og skoleoplæring her.

        Drømmer du om at tage dele af din uddannelse i udlandet, kan vi hjælpe dig med at realisere din drøm. Læs mere om oplæring i udlandet her.

      Hvordan er min uddannelse bygget op?

      Grundforløb 1

      Grundforløb 2

      Hovedforløb

      Læreplads

      Svendeprøve

      Tag uddannelsen med EUX

      Du kan vælge at tage uddannelsen med EUX - en erhvervsfaglig studentereksamen. På den måde slår du to fluer med ét smæk og bliver både student og faglært.

      Pædagogisk assistent med EUX får studenterhue på

      Gastronom - hvor starter din rejse?

      Jeg kommer direkte fra 9. eller 10. klasse

      Har du netop færdiggjort grundskolen? Så kan du starte på grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Grundforløb 1 tager cirka 20 uger.

      Kok blander salat

      Jeg er under 25 år, men det er over to år siden jeg afsluttede 9. eller 10. klasse

      Så kan du starte på grundforløb 2 på alle vores erhvervsuddannelser. 

      Jeg er over 25 år

      Så kan du tage en EUV - erhvervsuddannelse for voksne. Det betyder, at når du tilmelder dig en uddannelse bliver du automatisk tilmeldt en realkompetencevurdering (RKV).

      Jeg har ikke været på skolebænken længe

      Bare rolig, du kan starte på GF+, hvis det er længe siden, du har været på skolebænken. Det kan også være, at du er i tvivl om, hvad du skal. GF+ er et 10-ugers forløb, der forbereder dig på grundforløb 2.

      Trin og specialer

      Gastronomiassistent (trin)

      Som gastronomiassistent lærer du om de grundlæggende tilberedningsmetoder, som bruges i køkkenet. Du lærer også om råvarer og arbejdsgangene i køkkenet.

      Kok (speciale)

      Med specialet kom kommer du til at arbejde med kulinariske oplevelser og udvikling af nye retter. Du lærer at sammensætte et måltid, som bliver en spændende madoplevelse for kunden.

      Smørrebrød og catering (speciale)

      Som gastronom med speciale i smørrebrød og catering arbejder du med kreativ brug af råvarer og lærer at tilberede mange forskellige retter. Det er dog især "det kolde køkken", som er i fokus, og er det, du bliver specialist i.

      Det alle spørger om

      Hvilke fag har jeg på hovedforløbet?

      Her er nogle af de fag, du får på uddannelsen til gastronom:

      • Dansk – Fransk gastronomisk udvikling
      • Gastronomisk innovation
      • Kreativ anretning
      • Fødevarehygiejne
      • Planlægning, produktion og madspild

      Tager du uddannelsen med EUX, får du følgende fag på gymnasialt niveau:

      • Dansk A 
      • Engelsk B 
      • Samfundsfag C 
      • Matematik B 
      • Fysik B 
      • Kemi B 
      • Teknikfag B – proces, levnedsmiddel og sundhed. 
      Hvordan er økonomien under uddannelsen?

      Du kan søge SU på grundforløb, hvis du er over 18 år.

      På hovedforløb får du elevløn. Du får elevløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i oplærings- og skoleperioderne.

      Elevlønnen er aftalt mellem arbejdsgivere og den faglige organisation på området. Begyndelseslønnen for elever i erhvervsuddannelserne varierer fra branche til branche.

      Hvis du har en uddannelsesaftale, der dækker grundforløbet, får du også elevløn på grundforløbet. Har du ikke det, kan du søge SU, hvis du er fyldt 18 år.

      Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter.

      Hvor kan jeg få vejledning?
      Hvad hvis jeg bor langt væk fra skolen?

      Så kan du heldigvis bo på vores elevhoteller eller vores kollegie. På dén måde kommer du tæt på din uddannelse. Vi har elevhoteller i tre af vores skolebyer. Læs mere her.

      Du kan også starte på kokke- eller tjeneruddannelsen online

      Du kan tage grundforløb 2 af din gastronom- eller tjeneruddannelse som fjernundervisning.

      Du skal overveje onlineforløbet, hvis:
      • Har en hverdag, som kræver mere fleksibilitet, så du fx kan læse lektier om aftenen eller sidst på eftermiddagen.
      • Allerede har et arbejde, og derfor ikke kan følge almindelig skolegang.
      • Bor lidt længere væk fra skolen.

      Du skal dog være opmærksom på, at der under forløbet også vil være behov for undervisning, der kræver fysisk fremmøde på vores skoler i enten Slagelse eller Roskilde.

      Hvad kræver det at starte uddannelse online?

      For at starte på kokke- eller tjeneruddannelsen online, skal du opfylde følgende adgangskrav:

      • Du skal have afsluttet grundforløb 1 eller folkeskolen for mere end et år siden.
      • Du skal have bestået dansk og matematik på 9. klasses niveau med et karaktergennemsnit på mindst 02

      For at studere online, skal du bruge:

      • Computer
      • Webcam
      • Headset med mikrofon - du deltager i møder, femlæggelser m.m. online, og der skal du og din underviser have mulighed for at se og høre hinanden
      • Microsoft Office-pakken - herunder Word, Excel og Powerpoint
      • Microsoft Teams
      • I enkelte tilfælde kan programmet Zoom skulle benyttes

      Sådan mødes vi

      Du arbejder hovedsageligt online med uddannelsens teoretiske del, men du vil også skulle møde op fysisk på en af skolerne i enten Slagelse eller Roskilde, så du kan opnå de praktiske kompetence mål. Disse dage koordineres med din kontaktlærer, og tilrettelægges både efter dine og skolens behov.

      Online bliver du en del af et digitalt læringsrum på ZBC, hvor du får adgang til undervisningsmateriale, såsom online bøger og undervisningsmateriale, og et virtuelt klasselokale gennem vores Moodle-platfrom.

      Undervejs vil der være opgaver, som du skal fremlægge online for din underviser.

      Studieaktivitet

      Som onlinestuderende på ZBC stiller vi krav til studieaktivitet. At være studieaktiv betyder, at du skal være aktivt deltagende i onlinemøder, aktiv i dit online klasselokale, følge forløbsplanen samt læse pensum og aflevere alle opgaver i løbet af uddannelse.

      At være onlinestuderende stiller krav til din selvdisciplin, fordi du selv bestemmer, hvornår du vil læse og lave opgaver - du skal overholde de afleveringsfrister, der er i forløbsplanen.

      Selvom onlineforløbet forsøger at tilgodese din planlægning, forekommer der stadig tidspunkter for fælles opsamlinger, hvor tidspunktet er fast. Du har derfor en mere fleksibel skoledag end ellers, men der vil stadig være deadlines og nogle faste mødetidspunkter.

      Har du brug for hjælp undervejs?

      Hvis du får brug for hjælp til skolearbejdet, står vores onlineundervisere klar til at hjælpe dig via mail, telefon, onlinemøde eller spørgeforum i det virtuelle klasselokale.

      Er du klar til at starte?

      Du tilmelder dig uddannelsen på optagelse.dk. Husk at sætte "X" i boksen om, at du ønsker at starte uddannelse online.

      Har du spørgsmål?

      Hvis ikke du har fået svar på alle dine spørgsmål eller gerne vil vide mere om uddannelsen, dens opbygning eller generelt din studiestart, kan du kontakte:

      Uddannelsesleder Mona Pedersen Lundgren:
      E-mail: mspe@zbc.dk
      Telefon: 4133 3475

      Eller

      Studiesekretær Gitte Christensen:
      E-mail: gich@zbc.dk
      Telefon: 3193 5603

      Elever fra 10. klasse på ZBC hygger sig sammen

      Kom og oplev uddannelsen

      På en besøgsdag får du mulighed for, at opleve skolen og uddannelsen indefra. Vi har besøgsdage på alle vores skoler i alle otte byer.

      Du kan besøge os igen på følgende datoer:

      • 6. februar 2025
      • 20. marts 2025
      • 12. juni 2025
      • 2. oktober 2025
      • 20. november 2025

      Er du klar til at starte?

      Du kan tilmelde dig uddannelsen allerede i dag på optagelse.dk

      Brug for hjælp?
      Brug for hjælp?