Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Skolerne
  3. Næstved
  4. HHX Handelsgymnasium

HHX Handelsgymnasiet Næstved

Drømmer du om en studentereksamen, der holder alle døre åbne? Handelsgymnasiet er for dig, der er vild med handel, økonomi, sprog, marketing, jura og innovation. Mulighederne er mange både nationalt og internationalt. HHX i Næstved klæder dig på til fremtiden.

HHX-elever går sammen ned ad gang

Kom hurtigt videre

Find det du gerne vil vide med det samme

Livet på HHX

På HHX i Næstved er vi ca. 600 elever, som møder hinanden åbent og har et stærkt fællesskab på tværs af årgangene og hele gymnasiet. Du vil derfor hurtigt opbygge nye venskaber.

Slide igennem her og læs mere om hverdagen på HHX.

    • HHX-elever står omkring sofa-arrangement

      Studiemiljøet

      Du vil opleve et åbent moderne studieområde med en stor kantine med hjemmelavet mad samt kreative værksteder inden for design, medier og innovation. Du møder dygtige og engagerede lærere, som går op i din trivsel og din læring.

      Vi har også et stærkt hold af vejledere, læsevejledere m.m., der er parate til at hjælpe dig.

    • HHX-elev får studenterhue sat på hovedet

      Venskaber, fester og fredagsbar

      Dine tre år på gymnasiet handler også rigtig meget om nye venskaber og sociale aktiviteter med klassekammerater og andre elever på tværs af studieretninger og årgange.

      Du kommer på introtur når du starter på gymnasiet, hvor du bliver rystet godt sammen med dine nye klassekammerater og vi holder fede fester med DJ eller live kunstnere og fredagsbar. Vi har også brætspilscafé, pubquiz, bordfodboldsturnering og meget mere.

    • HHX-elev sidder foran boldbane

      Studieture og ekskursioner

      Du kommer på ekskursioner, der er skolefodbold for de interesserede, virksomhedsspil og vi deltager fx i DM Erhvervscase, som vi vandt i 2022.

      Du skal selvfølgelig også til udlandet på studietur. Vi rejser til en storby i Europa, hvor klassen besøger virksomheder, undersøger markedsforhold og du kan prøve dine sprogfærdigheder af i praksis.

    • HHX-lærer underviser står foran tavle

      Virkelighedsnær undervisning

      På HHX har vi mange nye fag, som du ikke kender fra folkeskolen. Derfor starter I alle på samme niveau.

      På HHX tager undervisningen udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, så du får koblet teori med praksis. Det betyder, at vi har en tæt kontakt til erhvervslivet, hvor du vil være med til finde løsninger på danske og internationale virksomheders reelle udfordringer fra den virkelige verden. Det kan være projekter om virksomhedsstrategi, vækstmuligheder, forbrugeradfærd eller eksport.

    • HHX-elev med studenterhue

      Vi arbejder projektorienteret

      Vi arbejder projektorienteret, og det foregår ofte tværfagligt, når du skal løse problemstillinger omkring virksomheders økonomi, produktion og markedsanalyser. Vi har et generelt fokus på samspillet mellem fagene og toner dem altid i et retning, der gør dig klar til erhvervslivet.

      På HHX bruger vi som udgangspunkt ikke fysiske bøger og undervisningsmaterialer, da langt de fleste af vores bøger og undervisningsmaterialer ligger digitalt.

    Mød Olivia og Freja

    De er begge enormt glade for både det faglige og sociale på HHX. Og som tutorer arbejder de for, at andre skal få en ligeså god start på skolen, som de fik.

    HHX-elever på skole

    Studieretninger på gymnasiet i Næstved

    Herunder kan du få en intro til de forskellige studieretninger, vi har på HHX i Næstved.

    Business og marketing

    Business og Marketing er en studieretning for dig, hvis du er nysgerrig på emner som:

    • Hvilke salgsstrategier giver virksomheder de bedste vækstmuligheder?
    • Hvordan leder man forbrugerne i retningen virksomhedens produkter?
    • Hvordan får man økonomien og marketingbudgettet til at hænge sammen?

    Finans

    På studieretningen Finans på HHX i Næstved lærer du at anvende matematiske modeller til at forstå virksomhedsnære problemstillinger. Vi går bag om emnerne både matematisk og økonomisk med fag studieretningsfagene Virksomhedsøkonomi A og Matematik A.

    International marketing

    Studieretningen International Marketing på HHX i Næstved er for dig, der gerne vil forstå verden, de forskellige kulturer og international handel.

    Jura

    På studieretningen Jura på HHX hos ZBC Næstved bliver du klædt på til videregående uddannelser, der åbner døre til erhvervslivet fx som advokat. Som elev på studieretningen Jura får du et bredt kendskab til juridiske begreber og principper.

    Marketing og innovation

    På studieretningen Marketing og innovation på HHX hos ZBC Næstved, lærer du at tænke nyt og ud af boksen. Du arbejder med opgaver, der bl.a. træner dig i at præsentere.

    Samfundsøkonomi

    På studieretningen Samfundsøkonomi lærer du, hvordan økonomiske og politiske faktorer påvirker og former den globaliserede verden, vi lever i. Her kan der være tale om spørgsmål som ’’hvordan bekæmper vi arbejdsløshed?’’, ’’skal vi skifte til Euroen?’’ og ’’hvordan bekæmper vi global opvarmning?’’.

    Sprog

    Er du glad for både sprog og økonomi? Og ser du hele verden som din arbejdsplads?

    På studieretningen Sprog kan du selv vælge, om du vil fokusere mest på sprog eller økonomi. Din uddannelse kan blive økonomisk-orienteret, hvis du vælger et økonomifag på A-niveau. Eller den kan blive mere sproglig, hvis du hæver tysk til A-niveau.

    Økonomi classic

    Studieretningen Økonomi Classic er for dig, der er vild med økonomi, matematik samt virksomheder og deres relation til samfundet. Start på HHX i Næstved, hvis du drømmer du om at læse videre, og måske ser dig selv som fremtidens leder.

    Ønsker du at starte på HHX i Næstved?

    Så kan du allerede nu tilmelde dig handelsgymnasiet i Næstved. Vær opmærksom på, at på optagelse.dk hedder handelsgymnasiet "Merkantil studentereksamen".

    HHX-elev med studenterhue

    Karriere og videreuddannelse

    Med en studentereksamen fra HHX kan du læse videre på et hav af videregående uddannelser. Fx kan du læse videre på:

    • CBS
    • Universiteter
    • Erhvervsakademier
    • Professionshøjskoler

    Se hvilke videregående uddannelser HHX giver adgang til.

    HHX-elever sidder sammen på trappe

    Besøgsdage og åbent hus

    I løbet af året afholder vi fire besøgsdage, hvor du kan komme og opleve vores gymnasium. Vi afholder også årligt et åbent hus. Se hvornår du kan besøge os næste gang og tilmeld dig herunder.

    HHX-elev får studenterhue sat på hovedet

    Åbent hus - HHX i Næstved

    Kom og oplev Handelsgymnasiet (HHX) i Næstved, når vi holder åbent hus 13. januar 2025 klokken 18:00-20:00. 

    Du kan både komme alene, med dine venner eller tage din familie med under armen. 

    Kom og mød lærerne og elever fra uddannelserne. Hør mere om vores studieretninger, fag og studiemiljø.

    Introduktion og brobygning

    Går du i 8. klasse kan du vælge at komme på introduktion hos os. 
    I 9. og 10. klasse kan du komme i brobygning.

    Både introduktion og brobygning giver en oplevelse af, hvordan det er at gå på HHX i Næstved.