Intro til fagretninger i Køge
Når du skal starte på en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, starter du på grundforløb 1. Her får du mulighed for at snuse til de forskellige uddannelser, som ligger under det fagområde, du interesserer dig for. Du kan starte på følgende fagretninger på grundforløb 1 i Køge:
Mad og service
På ZBC Køge kan du tage fødevareuddannelser som bager og konditor, gastronom, tjener og gourmetslagter. Alle disse uddannelser indgår i fagretningen ''Mad og service'' på ZBC Køge.
Drømmer du om at tage en fødevareuddannelse?
På ZBC Køge har vi mange forskellige fødevareuddannelser. Så, vil du være kreativ i køkkenet og lære hvordan du giver gæsterne en god oplevelse, så er fagretningen ''Mad og service'' noget for dig.
Livet i køkkenet, bageriet, restauranten eller slagteriet er både med fokus på detaljen og på det at give gæsterne eller kunderne en unik oplevelse. Uanset om du er tjener, slagter eller kok, så handler det om at skabe øjeblikke for andre, som de aldrig glemmer.
På ZBC Køge har vi et livligt studiemiljø, hvor fællesskabet fylder meget. Vi stræber efter, at du får det bedste sammenhold, nye venner, engagerede undervisere og faglige oplevelser i verdensklasse, når du går på fagretningen ''Mad og service'' i Køge.
Det kommer fx til udtryk når vi på Grundforløb 1 starter med en camp, hvor vi bliver rystet sammen. Derudover har vi fx også aftenarrangementer for forældre og andre udvalgte, hvor vores elever kan vise, hvad de kan.
Start på ''Mad og service'' på ZBC Køge.
SOSU og pædagogik
På fagretningen SOSU og pædagogik kommer du fx til at arbejde med:
- Menneskers udvikling og trivsel
- Kommunikation og relationer
- Sundhed for børn, unge og ældre
- Omsorg for børn og ældre
- Social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område
Undervisningen er tilrettelagt, så den er praksisnær, tager udgangspunkt i praktiske projekter, undersøgelser og øvelser.
Du lærer om betydningen af at kommunikere på en professionel og respektfuld måde for at få et godt samarbejde med både dine kollegaer og de børn og ældre, du skal arbejde med. Du lærer at rådgive og vejlede mennesker med forskellige baggrunde, livsvilkår og måske med sygdomsforløb eller sociale og økonomiske udfordringer.
Du lærer også at bruge forskellige digitale medier i undervisning og forstå deres betydning for dit og andres sociale liv, og hvordan vi opfatter os selv, og hvordan de påvirker vores relationer og kommunikationsformer med andre mennesker.
Undervisningen har fokus på din læring og foregår som holdundervisning med en del gruppearbejde. Undervisningen handler om den praksis, som du kommer til at arbejde i. Du kommer til at arbejde med undersøgelser og eksperimenter af forskellige sundhedstemaer.
På grundforløbets 1. del, får du mulighed for at afklare om social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentsuddannelsen eller uddannelsen til pædagogisk assistent er noget for dig.
På fagretningen SOSU og pædagogik kommer du til at arbejde med forskellige temaer, hvor otte forskellige erhvervsfag indgår:
- Samfund og sundhed
- Praktikpladssøgning
- Arbejdspladskultur
- Innovation
- Metodelære
- Arbejdsplanlægning og samarbejde
- Faglig dokumentation
- Faglig kommunikation
Ud over erhvervsfagene skal du også have grundfagene, dansk og engelsk. Du kan fravælge engelsk, men der er en god ide at tage faget, da det giver dig mulighed for at læse videre til f.eks. pædagog eller sygeplejerske.
Vi arbejder dagligt med krop og bevægelse. Du lærer også forskellige metoder og læringsstrategier, der gør dig i stand til at få mest muligt ud af undervisningen.
Grundforløbets 1. del afsluttes med en grundfagsprøve i dansk.