Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Skolerne
  3. Holbæk
  4. Grundforløb 1 i Holbæk

Grundforløb 1 i Holbæk

På ZBC Holbæk kan du starte på fagretningen Omsorg, sundhed og pædagogik.

Social- og sundhed: elever arbejder med en torsomodel

Intro til fagretning i Holbæk

Når du skal starte på en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, starter du på grundforløb 1. Her får du mulighed for at snuse til de forskellige uddannelser, som ligger under det fagområde, du interesserer dig for. Du kan starte på følgende fagretning på grundforløb 1 Holbæk:

Omsorg, sundhed og pædagogik

På fagretningen ”Omsorg, sundhed og pædagogik” kommer du bl.a. til at arbejde med:

  • Menneskers udvikling og trivsel
  • Kommunikation og relationer
  • Sundhed for børn, unge og ældre
  • Omsorg for børn og ældre
  • Social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område

Du lærer om betydningen af at kommunikere på en professionel og respektfuld måde for at få et godt samarbejde med både dine kollegaer og de børn samt ældre, du skal arbejde med. 

Du lærer at rådgive og vejlede mennesker med forskellige baggrunde, livsvilkår og måske med sygdomsforløb eller sociale og økonomiske udfordringer.

Du lærer også at bruge forskellige digitale medier i undervisning og forstå deres betydning for dit og andres sociale liv.

Ligesom du også lærer hvordan vi opfatter os selv, og hvordan det påvirker vores relationer og kommunikationsformer med andre mennesker.

På grundforløbets 1. del, får du mulighed for at afklare om social- og sundhedshjælperuddannelsensocial- og sundhedsassistentsuddannelsen eller uddannelsen til pædagogisk assistent er noget for dig.  

Du kommer til at arbejde med forskellige temaer, hvor otte forskellige erhvervsfag indgår:

  • Samfund og sundhed
  • Praktikpladssøgning
  • Arbejdspladskultur
  • Innovation 
  • Metodelære 
  • Arbejdsplanlægning og samarbejde
  • Faglig dokumentation
  • Faglig kommunikation

Ud over erhvervsfagene skal du også have grundfagene, dansk og engelsk. Du kan fravælge engelsk, men det er en god ide at tage faget, da det giver dig mulighed for at læse videre til fx pædagog eller sygeplejerske.

Grundforløbets 1. del afsluttes med en grundfagsprøve i dansk.

Pædagogisk assistent sidder ved et bord og smiler, mens han skal løse en opgave på computeren

Fokus på din læring

Undervisningen har fokus på din læring og foregår som holdundervisning med en del gruppearbejde.

Du kommer til at arbejde med undersøgelser og eksperimenter af forskellige sundhedstemaer, ligesom vi dagligt arbejder med krop og bevægelse.

Forskellige metoder og læringsstrategier vil du også lære om, som gør dig i stand til at få mest muligt ud af undervisningen.

Kom forbi til en snak om uddannelserne og oplev skolen til vores besøgsdage, som vi holder flere gange om året.

Ved du, hvad du vil vælge?

Så tilmeld dig allerede i dag på optagelse.dk

Her finder du ZBC Holbæk

ZBC Holbæk
Slotshaven 3
4300 Holbæk

Uddannelseschef: Susanne Marstal, suma@zbc.dk

Uddannelsesleder: Lizette Høgh, lhoe@zbc.dk

SOSU og pædagogik
Slotshaven 3
4300 Holbæk
+4555788888