Gå til primært indhold Gå til footer indhold

Værktøjstekniker

På uddannelsen til værktøjstekniker lærer du at lave forme til produktion af plastik- eller metaldele ved brug af forskellige maskiner.

Mekaniker med håndholdt maskine
Information om uddannelsen
Download PDF

Skoler

Grundforløb: Ringsted.

Startdatoer

Ansøgningsfrister

Økonomi

Længde

4 år og 6 måneder - 5 år og 6 måneder.

Adgangskrav

Er du over 25?

    • Industritekniker ved maskine

      Uddannelsen til værktøjstekniker

      Som værktøjstekniker kommer du til at arbejde med de mindre dele, der sidder i maskiner som fx presser metal i bestemte former.

      Du skal derfor have sans for detaljen, og evner til at arbejde omhyggeligt og præcist. Du kommer til at arbejde på et værksted eller i en produktionshal, og laver forme til produktion af plastik- eller metaldele, som fx dele til mobiltelefoner. 

    • Smed i værksted

      Værktøjstekniker - job og videreuddannelse

      Som værktøjstekniker får du typisk arbejde i metal- eller plastindustrien, hvor meget af arbejdet foregår på et værksted eller i en produktionshal.

      Du kan videreuddanne dig til automationsteknolog eller tage en professionbachelor inden for eksport og teknologi.

    • Smede står i svejsekabine

      Værktøjstekniker - læreplads med løn

      Det er din opgave at finde din læreplads, men ZBC har lærepladskonsulenter, der kan hjælpe dig. Oplæringsvirksomheden og du skal indgå en skriftlig uddannelsesaftale. Du kan få elevløn under din uddannelse. Læs mere om læreplads her.

      Drømmer du om at tage dele af din uddannelse i udlandet, kan vi hjælpe dig med at realisere din drøm. Læs mere om oplæring i udlandet her.

    Hvordan er min uddannelse bygget op?

    Grundforløb 1

    Grundforløb 2

    Hovedforløb

    Læreplads

    Svendeprøve

    Tag uddannelsen med EUX

    Du kan vælge at tage denne uddannelse med EUX og derved få en erhvervsfaglig studentereksamen. På den måde slår du to fluer med ét smæk og bliver både student og faglært.

    Pædagogisk assistent med EUX får studenterhue på

    Hvor starter din rejse?

    Jeg kommer direkte fra 9. eller 10. klasse

    Har du netop færdiggjort grundskolen? Så kan du starte på grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Grundforløb 1 tager cirka 20 uger.

    Automatiktekniker programmerer en robotarm

    Jeg er under 25 år, men det er over to år siden jeg afsluttede 9. eller 10. klasse

    Så kan du starte på grundforløb 2 på alle vores erhvervsuddannelser. 

    Jeg er over 25 år

    Så kan du tage en EUV - erhvervsuddannelse for voksne. Det betyder, at når du tilmelder dig en uddannelse bliver du automatisk tilmeldt en realkompetencevurdering (RKV).

    Jeg har ikke været på skolebænken længe

    Bare rolig, du kan starte på GF+, hvis det er længe siden, du har været på skolebænken. Det kan også være, at du er i tvivl om, hvad du skal. GF+ er et 10-ugers forløb, der forbereder dig på grundforløb 2.

    Trin og specialer

    Værktøjsmager

    Du kan ikke tage dette speciale på ZBC. Du kan tage grundforløbet hos os, men skal ved hovedforløb fortsætte på en anden uddannelsesinstitution.

    Værktøjstekniker (speciale)

    Du kan ikke tage dette speciale på ZBC. Du kan tage grundforløbet hos os, men skal ved hovedforløb fortsætte på en anden uddannelsesinstitution.

    Det alle spørger om

    Hvilke fag har jeg på hovedforløbet?

    Her er nogle af de fag, du får på uddannelsen til værktøjstekniker:

    • Fremstilling af værktøjskomponenter
    • Justering og afprøvning af værktøj
    • Værktøjslære
    • Værktøjsteknisk kommunikation
    Hvordan er økonomien under uddannelsen?

    Du kan søge SU på grundforløb, hvis du er over 18 år.

    På hovedforløb får du elevløn. Du får elevløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i oplærings- og skoleperioderne.

    Elevlønnen er aftalt mellem arbejdsgivere og den faglige organisation på området. Begyndelseslønnen for elever i erhvervsuddannelserne varierer fra branche til branche.

    Hvis du har en uddannelsesaftale, der dækker grundforløbet, får du også elevløn på grundforløbet. Har du ikke det, kan du søge SU, hvis du er fyldt 18 år.

    Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter.

    Hvor kan jeg få vejledning?

    Har du brug for vejledning? Klik her og kom i kontakt med en vejleder.

    Hvad hvis jeg bor langt fra skolen?

    Så kan du heldigvis bo på vores elevhoteller eller vores kollegie. På dén måde kommer du tæt på din uddannelse. Vi har elevhoteller i tre af vores skolebyer. Læs mere her.

    Elever fra 10. klasse på ZBC hygger sig sammen

    Kom og oplev uddannelsen

    På en besøgsdag får du mulighed for, at opleve skolen og uddannelsen indefra. Vi har besøgsdage på alle vores skoler i alle otte byer.

    Du kan besøge os igen på følgende datoer:

    • 6. februar 2025
    • 20. marts 2025
    • 12. juni 2025
    • 2. oktober 2025
    • 20. november 2025

    Er du klar til at starte?

    Du kan tilmelde dig uddannelsen allerede i dag på optagelse.dk

    Brug for hjælp?
    Brug for hjælp?