Gå til primært indhold Gå til footer indhold

Smed

Uddannelsen til smed kombinerer praksis og teori. Du lærer at arbejde med forskellige typer metal og plastik med brug af de nyeste teknikker. Du fremstiller fx maskiner, maskindele og stålkonstruktioner.

Smed arbejder i værksted
Information om uddannelsen
Download PDF

Skoler

Grundforløb og hovedforløb: Slagelse

Startdatoer

Grundforløb 1Grundforløb 2EUXGrundforløb +

Ansøgningsfrister

Grundforløb 1Grundforløb 2EUXGrundforløb+

Økonomi

SU og løn

Længde

2 år og 6 måneder - 5 år

Adgangskrav

Se adgangskrav

Er du over 25?

Sådan kommer du i gang

Smed - er uddannelsen noget for mig?

Mød Thyge, som er bidt af at svejse og se de hårde metaller smelte sammen. Han har læreplads på scansteel foodtech, hvor han har fantastiske kolleger og får masser af ansvar. 

Smed i værksted
    • Smed i svejsekabine

      Uddannelsen til smed

      På uddannelsen til smed lærer du at arbejde med stål og at fremstille maskiner, maskindele og stålkonstruktioner. Du lærer også om de forskellige materialer, og hvordan du bruger teknologi i dit arbejde. 

      Som smed kommer du til at planlægge og udføre mindre konstruktioner i både metal og plastik. Du installerer pumpeanlæg, koldt- og varmtvandsinstallationer, centralvarme, halmfyr, udmugningsanlæg og andet staldinventar. 

      Du arbejder både på værksted og ude hos kunden. Arbejdet som smed er praktisk anlagt, og du skal have lyst til at arbejde med værktøj og maskiner. Du skal interessere dig for matematik, have rumlig forståelse og sans for formgivning. 

    • Smed i værksted

      Smed - læreplads med løn

      Det er din opgave at finde din læreplads, men ZBC har studievejledere, der kan hjælpe dig. Oplæringsvirksomheden og du skal ind indgå en skriftlig uddannelsesaftale. Du kan få elevløn under uddannelsen. 

      Kan du ikke finde en læreplads, eller mister du din læreplads, tilbyder skolen dig skoleoplæring på ZBC. Læs mere om læreplads og skoleoplæring her.

      Drømmer du om at tage dele af din uddannelse i udlandet, kan vi hjælpe dig med at realisere din drøm. Læs mere om oplæring i udlandet her.

    • Smed arbejder i værksted

      Smed - job og videreuddannelse

      Som smed kan du fx få arbejde i smedeværksteder, i metalvareindustrien eller i virksomheder der reparerer eller installerer maskiner og udstyr. Du kan også arbejde i bygge- og anlægsbranchen eller i offshore-industrien. 

      Du kan også læse videre. Fx kan du tage uddannelsen Driftsteknolog offshore eller læse til  bygningskonstruktør eller energiteknolog.

    Tag uddannelsen med EUX

    Du kan vælge at tage denne uddannelse med EUX og derved få en erhvervsfaglig studentereksamen. På den måde slår du to fluer med ét smæk og bliver både student og faglært.

    Pædagogisk assistent med EUX får studenterhue på

    Smed - hvor starter din rejse?

    Jeg kommer direkte fra 9. eller 10. klasse

    Har du netop færdiggjort grundskolen? Så kan du starte på grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Grundforløb 1 tager cirka 20 uger.

    Jeg er under 25 år, men det er over to år siden jeg afsluttede 9. eller 10. klasse

    Så kan du starte på grundforløb 2 på alle vores erhvervsuddannelser. Det er måske tid til, at der skal ske noget nyt?

    Jeg er over 25 år

    Så kan du tage en EUV - erhvervsuddannelse for voksne. Det betyder, at når du tilmelder dig en uddannelse bliver du automatisk tilmeldt en RKV.

    Jeg har ikke været på skolebænken længe

    Bare rolig, du kan starte på GF+, hvis det er længe siden, du har været på skolebænken. Det kan også være, at du er i tvivl om, hvad du skal. GF+ er et 10-ugers forløb, der forbereder dig på grundforløb 2.

    Trin og specialer

    Bearbejdningssmed (trin 1)

    Du lærer de mest enkle bearbejdningsopgaver. Det kan fx være indenfor skæring, bukning og svejsning. Kan ikke tages med EUX.

    Klejnsmed (speciale)

    Du laver forskellige ting i stålplader og stålprofiler, fx trapper, broer og rørkonstruktioner. Du tager svejsecertifikat under uddannelsen, og du lærer også at arbejde med computerstyrede systemer (CNC-udstyr). Kan tages med EUX.

    Rustfast smed (speciale)

    Du fremstiller typisk rustfri beholdere og rørsystemer. Du kan også tage svejsecertifikat under uddannelsen. Kan tages med EUX.

    Smed energiteknik (speciale)

    Du lærer at lave rør og anlæg, fx til fjernvarme, drikkevand og solfangere. Kan ikke tages med EUX.

    Maritim smed (speciale)

    Du lærer at lave klassiske smedeopgaver som svejsning, bukning og klipning, så du kan lave konstruktioner, reparationer og vedligeholdelse af skibe. Kan tages med EUX.

    Svejser

    Du får svejsecertifikat, og du lærer at lave specielle svejsninger og at tilskære og sammenføje alle former for ståldele. Kan ikke tages med EUX.

    Smed arbejder i værksted

    Det alle spørger om

    Fag på uddannelsen

    På skolen lærer du fx om:

    • Maskinel og manuel bearbejdning
    • Måleteknik og materialeforståelse
    • Svejsning
    • Robotter og teknologi til bearbejdning af stål
    • Kvalitet og standarder
    • Miljøvenlig produktion
    Økonomi under uddannelsen

    Du kan søge SU på grundforløb, hvis du er over 18 år.

    På hovedforløb får du elevløn. Du får elevløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i oplærings- og skoleperioderne.

    Elevlønnen er aftalt mellem arbejdsgivere og den faglige organisation på området. Begyndelseslønnen for elever i erhvervsuddannelserne varierer fra branche til branche.

    Hvis du har en uddannelsesaftale, der dækker grundforløbet, får du også elevløn på grundforløbet. Har du ikke det, kan du søge SU, hvis du er fyldt 18 år.

    Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter.

    Bor du langt fra din drømmeuddannelse?

    Så kan du heldigvis bo på vores elevhoteller eller vores kollegie. På dén måde kommer du tæt på din uddannelse. Vi har elevhoteller i tre af vores skolebyer.

    Læs mere om vores elevhoteller her.

    Har du brug for vejledning?
    Elever fra 10. klasse på ZBC hygger sig sammen

    Kom og oplev uddannelsen

    På en besøgsdag får du mulighed for, at opleve skolen og uddannelsen indefra. Vi har besøgsdage på alle vores skoler i alle otte byer.

    I 2024 har vi besøgsdage på følgende datoer: 3. oktober og 21. november.

    Start på en grøn uddannelse og få 2030-legatet

    Andel og Region Sjælland har indgået et samarbejde, der giver dig mulighed for at få et legat på 2.030 kr. om måneden - i op til 12 måneder.

    Du er berettiget til legatet, hvis du kan sætte flueben ved følgende kriterier:

    • Du bor i Region Sjælland
    • Du er udeboende
    • Du er mellem 16-25 år
    • Du starter på en af de udvalgte uddannelser i Region Sjælland d. 1. januar 2023 eller senere
    Elektriker står ved et elskab

    Er du klar til at starte?

    Du kan tilmelde dig uddannelsen allerede i dag på optagelse.dk

    Brug for hjælp?
    Brug for hjælp?
    Kontakt studievejlederen
    Søs Margrethe Mauritsen
    Chat med os Besøg os Besøg os