Mobning er et gruppefænomen, og skal altså ikke forstås som individuelle fænomener (f.eks. særlige personlighedsstrukturer).

Mobning er et gruppefænomen, og skal altså ikke forstås som individuelle fænomener (f.eks. særlige personlighedsstrukturer).

Vi ser mobning som udstødelsesdynamikker mellem mennesker i sociale sammenhænge, som børn og unge ikke har mulighed for at trække sig fra. Mobbeprocesser markerer et fællesskab, hvor fællesskabet defineres af, hvem der ikke er med.

Det betyder, at man ikke er en mobber eller et mobbeoffer, men at man har været inddraget i en mobbehændelse.

En elev kan for eksempel blive udsat for mobning over noget tid, mens en anden elev har rollen som den, der mobber. Men nyere forskning viser, at positionerne er meget mere flydende. En og samme person kan have flere positioner inden for meget kort tid.

Mobning handler også om tilskuere, som mere eller mindre bevidst bliver en del af udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer. 

På ZBC ser vi på en ”mobbehændelse” ud fra følgende perspektiv: En person/personer, der har været udsat for mobning. En person/personer, der har udført mobning. Fællesskabet, hvori mobning opstår.

Mobning kan også foregå digitalt via sociale medier: Digital mobning dækker over krænkende, nedværdigende og ekskluderende handlinger, som unge udsættes for gennem sociale medier, hvor de interagerer med andre unge, og hvor handlingerne systematisk er rettet mod én eller flere personer (Ministeriet for B, U og L, 2016).

1. Det er ikke begrænset til skolen.
2. Man kan ikke altid se, hvem afsenderen er.
3. Det er svært at vide, hvad afsenderens budskab er.
4. Sproget kan være hårdere, end når man står ansigt til ansigt.
5. Det er nemmere at mobbe, når man ikke kan se mobbeofferets reaktion.
6. Mobning kan organiseres og koordineres med mange sms’er eller beskeder på én gang fra flere
   personer.

Elever

Elever har pligt til at medvirke til at stoppe mobning, til at ’sige fra’ og undgå at blive tilskuer - og i det hele taget medvirke til, at mobning ikke spredes. Elever, der er udsat for mobning, bør hurtigst muligt inddrage en lærer, studievejleder eller den leder, der er tilknyttet klassen.

Skolens Anti-mobbestrategi drøftes med elevråd og med nye klasser, der starter på ZBC. Elever, der henvender sig vedr. mobning, kan forvente, at skolen reagerer hurtigt. Senest skoledagen efter henvendelsen skabes overblik over sagen (kontaktlærer/leder) med henblik på straks at stoppe mobningen og iværksætte midlertidige foranstaltning

Lærer

Alle ansatte er forpligtet til at reagere, hvis en elev mistrives i skolen – mobning eller ej. Kontaktlæreren indgår i sagen, følger op og orienterer de relevante lærerteam og nærmeste leder.

Kontaktlæreren starter med at udrede forløbet:

1. Kontaktlærer taler med den elev, der er blevet
   udsat for mobning
   • Hvem har du det godt med i klassen (hjælper)?
   • Hvad sker der?
   • Hvad gjorde han/hun?
   • Hvad gjorde du?
   • Hvad sagde du?
   • Hvad gjorde de så?
   • Var der andre til stede?
   • Hvad sagde / gjorde de?
2. Kontaktlærer taler med den, der har mobbet ud fra samme spørgeramme som ovenstående
3. Fælles snak
   • Dem, der er involveret i mobningen.
   • Hele klassen (trivsel).
   • Finde en energi om ”det fælles tredje”
4. Finde fælles mål for trivsel og justere dem løbende.

Kontaktlærer orienterer altid nærmeste leder og sit team om den konkrete hændelse og hvilke tiltag, der er indgået.

Hvis hændelsen kan håndteres og er løsningsbar, løses den alene på klassen.

Hvis hændelsen har en mere alvorlig karakter, konfronterer skolens ledelse (inden for tre dage) de involverede - herunder forældre til elever under 18 år.

Efter senest ti dage udarbejdes en skriftlig handleplan. Med ’handlingsplan’ tænkes på et dokument, som kort ridser op, hvordan den givne problemstilling med det psykiske undervisningsmiljø tænkes løst.
http://dcum.dk/media/2156/dcumskabelonhandlingsplanmobning.pdf

Ved behov for yderligere hjælp og støtte inddrages vejlederen med evt. support fra skolens psykologer. 

Hvis en elev efter at have rettet henvendelse oplever, at skolen ikke forsøger at løse problemerne på passende vis, har vedkommende ret til at klage og kan i så fald anvende dette klageskema:
http://dcum.dk/media/1938/klageskemafri.pdf

Heraf fremgår klageproceduren også.

1. Eleven afleverer klagen til lederen på sin skole.
2. Skolen skal inden 20 arbejdsdage, efter klagen er
   modtaget, vurdere om den giver eleven medhold i sin klage, om den giver eleven delvist medhold
   i sin klage, eller om den ikke giver eleven medhold i klagen. Hvis fristen undtagelsesvis ikke kan overholdes, underretter ZBC eleven skriftligt om grunden hertil og om, hvornår vurderingen forventes at foreligge.
3. Hvis ZBC er helt eller delvis enige i elevens klage, skal vurderingen indeholde en redegørelse for de foranstaltninger, ZBC vil iværksætte for effektivt at rette op på de problemer, som klagen omhandler, samt en konkret plan for iværksættelsen heraf.
4. Klagen bortfalder, hvis eleven mundtligt eller skriftligt erklærer sig tilfreds med resultatet af vurderingen af klagen.
5. Hvis eleven ikke er tilfreds med vurderingen og ønsker at fastholde klagen, videresender ZBC straks klagen til Dansk Center for Undervisningsmiljø
   (herefter centeret). Eleven vil blive orienteret om, at klagen er videresendt.

ZBC sender ud over klagen følgende dokumenter til centeret:

1. Vurderingen af klagen og begrundelsen herfor, jf. §1, samt klagers eventuelle bemærkninger, jf. § 3.
2. Uddannelsesstedets antimobbestrategi, jf. lovens
   § 1 b.
3. Den konkrete handlingsplan, jf. lovens § 1 c, hvis uddannelsesstedet har udarbejdet en sådan.
4. Uddannelsesstedets undervisningsmiljøvurdering,
   jf. lovens § 6.
5. Den senest foretagne nationale trivselsmåling for elevens klasse.
6. En redegørelse for de midlertidige foranstaltninger,
   som skolen måtte have iværksat, jf. lovens § 1 c.
7. Andet materiale, som konkret skønnes relevant for sagen.

Centerets behandling af klagen har ikke opsættende virkning på de eventuelle foranstaltninger, som ZBC
vil iværksætte for effektivt at rette op på de problemer, som klagen omhandler, og den konkrete plan for iværksættelsen. ZBC orienterer centeret om eventuelle nye forhold, der er relevante for sagsbehandlingen
hos centeret.

Kilder: http://www.alleforenmodmobning.dk/wp-content/uploads/2016/08/Alle_for_en_-aktionsplan.pdf

(I henhold til lov om undervisningsmiljø, lov nr. 166 af
14. marts 2001 om elevers og studerendes undervisningsmiljø med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 311 af 4. april 2017 samt BEK nr 255 af 06/04/2018).

Udformet 18. november 2020