Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Nyhedsarkiv
  3. 8 tips til den gode ansøgning

8 tips til den gode ansøgning

Sådan skriver du ansøgningen, der hjælper dig til at få en lære- eller elevplads.

Business EUX-elever arbejder ved computere

Sådan skriver du den gode ansøgning

1. Vær dig selv 
Tænk over, hvilket signal du vil sende, og skriv din ansøgning, så du kan stå inde for den. Netop derfor er det en god ide selv at skrive din ansøgning og at skrive på din måde og i dit eget sprog. Husk at læse din ansøgning igennem for fejl.

2. Find ud af, hvad du er god til 
Når du skal sælge dig selv, er det vigtigt at vide, hvad du sælger. Derfor skal du finde ud af, hvad du er god til. Tænk både over, hvad du er god til både på det personlige, faglige og sociale plan. Er du for eksempel beslutsom og humoristisk? Hvad er du god til i skolen? Og hvordan er du, når du er sammen med dine venner – er du god til at samarbejde eller til at lede?

3. Sæt dig selv i spil 
Når du har fundet ud af, hvad du er god til, skal du sælge dig selv til virksomheden. Find ud af, hvordan de ting, du er god til, kan bruges i den virksomhed, hvor du søger læreplads eller elevplads. Giv gerne konkrete eksempler på, hvordan det du er god til, kan bruges i virksomheden. Fortæl, hvorfor virksomheden skal vælge lige præcis dig. 

4. Forstå virksomheden 
Det er vigtigt, at du ikke skriver en standard ansøgning, som du sender rundt til alle i branchen. I stedet skal du sætte dig ind i, hvad netop denne virksomhed søger. Vis i din ansøgning, at du forstår, hvad virksomheden har brug for, og beskriv, hvorfor du gerne vil arbejde hos lige netop dem. Hvis du har spørgsmål, så kontakt gerne virksomheden. Det viser, at du er interesseret i at arbejde hos netop dem. 

Business-elev fra detailhandel står i butik

5. Kort og præcist 
En ansøgning bør ikke være længere end ½-1 side. Din ansøgning skal derfor være præcist formuleret. Du skal vække virksomhedens interesse og gøre dem nysgerrige efter at lære dig bedre at kende. 

6. Aflevér CV og eventuel ansøgning personligt 
Det giver et godt indtryk af dig som person, hvis du afleverer dit CV og din ansøgning personligt til chefen/mesteren. Fortæl, hvorfor du er kommet, og aflever så din ansøgning. På den måde kan chefen/mesteren danne sig et indtryk af, hvem du er. 

7. Udnyt mulighederne 
Måske har den virksomhed, du har søgt en elevplads eller læreplads hos, ikke mulighed for at ansætte dig. Spørg da gerne, om de kender nogen, der mangler en som dig. Hvis virksomheden har fået et godt indtryk af dig, er der mulighed for at de gerne vil anbefale dig til andre.

8. Den gode ansøgning er en proces 
Den gode ansøgning mestrer du ikke fra den ene dag til den anden. Det er en proces. Har du fået et afslag? Så ring til virksomheden og spørg, hvad du kan gøre bedre i fremtiden. På den måde kan din næste ansøgning blive endnu bedre. 

Ernæringsassistenter i køkkenet, hvor de griner sammen

Har du brug for hjælp til ansøgningen?

Eller vil du gerne have hjælp til at skrive den helt rigtige ansøgning til en læreplads eller elevplads, kan du kontakte ZBC praktikkonsulenter.

Også noget for dig?

    • HHX-elev med anden elev
      23. april

      5 tips: Lav et godt CV

      Er det første gang du skal skrive et CV, eller kan du bare godt bruge nogle gode råd? Få 5 tips til at skrive et CV.
    • Social- og sundhedsassistent pige smiler
      1. maj

      Få 110 % af din dagpengesats

      Er du over 30 år, og drømmer du om, at arbejdsgiverne står i kø for at ansætte dig?