Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Nyhedsarkiv
  3. 5 tips: Lav et godt CV

5 tips: Lav et godt CV

Er det første gang du skal skrive et CV, eller kan du bare godt bruge nogle gode råd? Få 5 tips til at skrive et CV.

HHX-elev med anden elev

5 tips der får dit CV øverst i bunken

    • Ernæringsassistent i køkken smiler til elev, mens hun temperer chokolade

      Sælg dig selv og tilpas dit CV til stillingen

      Vis dig fra din bedste og mest interessante side. Du skal imponere modtageren, så fremhæv de erfaringer, som er relevante for den stilling, du søger. Der er fx ingen grund til at omtale et sprøjtecertifikat, når du gerne vil arbejde som salgsassistent i en tøjbutik. Beskriv i stedet de evner, som gør dig til en god sælger.

    • 10. klasses-elever fra ZBC i tømrerværkstedet

      Skriv korrekt

      Et flot sprog er altid vigtigt – uanset hvilken stilling, du søger. Du skal være velformuleret, struktureret og let at forstå. Husk også at læse dit CV igennem for stavefejl, og tjek at dine kommaer sidder korrekt. Få gerne dine forældre eller en ven til at læse korrektur på dit CV.

    • Datatekniker peger på en skærm med en masse koder på, mens andre elever ser på

      Dit CV skal max være to sider langt

      Et CV skal maksimalt fylde to normalsider. En arbejdsgiver modtager måske over 50 ansøgninger og CV'er til en stilling, så er dit CV meget langt, risikerer du, at det ikke bliver læst helt igennem. Hold dig derfor til dine bedste og mest relevante erfaringer, så modtageren ikke går glip af noget vigtigt.

    • Business elever smiler til hinanden

      Alting er ikke relevant

      Religion, holdninger til politik og din mening om verdenssituationen hører ikke til på et CV.

    • Ernæringsassistenter i køkkenet, hvor de tempererer chokolade ved en gryde

      Kontaktoplysninger på første side

      Modtageren skal have nemt ved at kunne kontakte dig. Dine kontaktoplysninger - navn, adresse, telefonnummer og e-mail – skal derfor stå på den forreste side af dit CV. Overvej også, om din e-mailadresse giver et professionelt indtryk. Er den ”flottefrank26@gmail.com” eller noget i den dur, er det nok tid til at lave en ny, inden du søger job. Brug gerne dit navn, det virker mere neutralt, fx ”frank_kristensen@gmail.com”.

    Brug for hjælp?

    Vores praktikkonsulenter sidder klar til at hjælpe dig med at finde den rigtige læreplads eller elevplads. De kan hjælpe dig med CV, ansøgning og kontakt til virksomhederne. Vi har samlet en oversigt her.

    Også noget for dig?

    Business EUX-elever arbejder ved computere
    23. april

    8 tips til den gode ansøgning

    Sådan skriver du ansøgningen, der hjælper dig til at få en lære- eller elevplads.