Brug for hjælp?
HHX Business og Marketing
HHX Business og Marketing hos ZBC Næstved er for dig, der interessere dig for vækst, økonomi og marketing.
Business og Marketing er en studieretning for dig, hvis du er nysgerrig på emner som:
- Hvilke salgsstrategier giver virksomheder de bedste vækstmuligheder?
- Hvordan leder man forbrugerne i retningen virksomhedens produkter?
- Hvordan får man økonomien og marketingbudgettet til at hænge sammen?
På studieretningen Business og Marketing på HHX i Næstved har du fag som Afsætning A og Virksomhedsøkonomi A. Undervisningen tager udgangspunkt i emner, der er relevante for det virkelige erhvervsliv. Det er blandt andet økonomi, virksomhedsledelse, markedsføring samt, oplevelsesøkonomi, hvor særligt branding, turisme, kultur og underholdning er i fokus.
Studieretningen er mere relevant end nogensinde, da den stigende internationale konkurrence kræver, at virksomheder adskiller sig fra hinanden og udvikler unikke produkter.
Med studieretningen Business og Marketing på HHX i Næstved får du gode muligheder for at læse videre på et universitet samt kompetencer til at starte din egen virksomhed.
-
Start:
12. august 2024 -
Varighed
3 år -
Studiested
HHX Handelsgymnasium Næstved -
Du kan søge SU
www.su.dk -
Adgangskrav
Minimum afsluttet 9. eller 10. klasse og gymnasieegnet -
Kom og oplev vores uddannelser
-
Studieretningsfag
Afsætning A og Virksomhedsøkonomi A
-
I 1. g fokuserer vi på digital marketing, brug af sociale medier og regler for online markedsføring. Undervisningen foregår i samarbejde mellem fagene Informatik og Engelsk.
-
I 2. g er der fokus på kultur, samfund og politik i Europa og især Irland. Irlands historie, økonomiske udvikling og oplevelsesøkonomi er fokusområdet for arbejdet med konkrete virksomheder.
-
I 3. g arbejdes videre med markedsføring og kommunikation på det globale marked.
Prøv det i virkeligheden
Undervisningen tager udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, så du får koblet teori med praksis. Det betyder, at vi har en tæt kontakt til erhvervslivet, hvor du vil være med til finde løsninger på virksomheders reelle udfordringer. Du får også mulighed for at komme ud og deltage i innovationsmesser, konferencer og camps i ind- og udland, hvor du kommer i kontakt med andre elever og får en stor oplevelse.
Du kommer til at møde flere virksomheder og du vil arbejde med deres virkelige udfordringer. Vi arbejder projektorienteret, og der er ofte flere fag inddraget, når du skal analysere, forstå og løse problemstillinger. Vi har et generelt fokus på samspillet mellem fagene og toner dem altid mod erhvervslivet.
Samarbejde og fordybelse går hånd i hånd, og du vil i løbet af dine tre år gennemgå en stor faglig og personlig udvikling.
Studieretningsfag
- Virksomhedsøkonomi A
- Afsætning A
Obligatoriske fag
- Dansk A
- Engelsk A
- International økonomi B
- Historie B
- Matematik B
- Erhvervsjura C
- Informatik C
- Samfundsfag C
- Erhvervscase
- 2. fremmedsprog Tysk, Fransk, Spansk eller Kinesisk
Valgfag
- International økonomi A
- Fortsætter sprog Tysk/Fransk A
- Matematik A
- Erhvervsjura B
- Samfundsfag B
- Design C/B
- Psykologi C/B
- Kulturforståelse C
- Mediefag C
- Markedskommunikation C
- Finansiering C
Karriere og videreuddannelse
Med en studentereksamen fra Business og Marketing kan du blandt andet læse videre på:
- CBS
- Erhvervsakademier
- Professionshøjskoler
- Universiteter
Du drømmer sikkert om en fremtid, hvor du arbejder som:
- Finansiel rådgiver
- Finans- eller markedsøkonom
- Selvstændig i egen virksomhed
- Inden for udenrigshandel eller prisdannelser
Grundforløb og studieretning
Du starter på grundforløbet, der varer 3 måneder. På grundforløbet bliver du introduceret til de forskellige studieretninger og typer af videregående uddannelser, som den enkelte studieretning er målrettet mod.
Du skal først endeligt vælge studieretning i slutningen af grundforløbet.
Uddannelsen varer i alt 3 år.
Efter dit forløb på HHX kan du ansøge om Oplæring (praktik) i udlandet, hvor du kan komme til Tyskland eller England og arbejde hos en international virksomhed i et år, samtidig med at du tager en kontorassistentuddannelse.
Du søger ind via optagelse.dk
Adgangskrav:
- Minimum afsluttet 9. eller 10. klasse
- Er erklæret uddannelsesparat til gymnasiet
Der er optagelsesprøver for dem, der er indstillet til det af deres skole.
Du kan søge SU, hvis du er over 18 år.
Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter.
Går du i 8. klasse kan du vælge at komme i Introduktion hos os.
I 9. og 10 klasse kan du komme i Brobygning.
Både Introduktion og Brobygning giver en oplevelse af, hvordan det er at gå på HHX Næstved.
Optagelse på ZBC's uddannelser
Læs om krav og optagelsesprøver eller kontakt en af vores studievejledere.
Optagelse