Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. For elever

For elever på ZBC

Vi har samlet praktisk info for elever og kommende elever på ZBC.

Kokke og ernæringsassistenter står sammen ved bord
Industritekniker og faglærer står ved CNC-fræser

Transport

Når du studerer på en ungdomsuddannelse, har du mulighed for at søge om Ungdomskort. Med et ungdomskort får du rabat på offentlig transport mellem din skole og din bopæl. Udover at du får transporten mellem uddannelsessted og bopæl billigere, giver Ungdomskortet dig også mulighed for, at rejser rundt i Danmark til en nedsat pris.
Ungdomskortet fungerer som et periodekort, som du viser når du stiger på bussen, eller når du bliver kontrolleret i tog eller metro.

Du kan læse mere og søge ungdomskort på www.ungdomskort.dk

HHX-elev sidder foran boldbane

Bor du langt fra din uddannelse?

Så kan det være, at et af vores elevhoteller eller kollegie er noget for dig.

Det alle spørger om - SU

Hvem kan modtage SU?
Under uddannelse er du berettiget til SU, hvis du opfylder følgende krav:
  • Du skal være over 18 år, og over 20 år for at få udeboende SU.
  • Du skal gå på en uddannelse, som er godkendt til SU
  • Du skal være dansk statsborger. Udenlandske statsborgere har mulighed for at få SU, hvis de opfylder nogle særlige betingelser.
  • Du skal være studieaktiv. Der er forskellige regler for studieaktivitet, alt afhængig af om du går på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.
Det er dog vigtigt, at hvis du modtager SU, så må du ikke modtage anden offentlig støtte til leveomkostninger ved siden af. Du må gerne have et fritidsjob, men du må ikke tjene for meget ved siden af din SU. Det beløb, som du må tjene ved siden af, kaldes et fribeløb, og tjener du over dette, så skal du betale en del af din SU og dit eventuelle SU-lån tilbage.

Du kan allerede søge SU på grundforløbet, hvis du opfylder ovenstående krav.
Hvordan søger jeg SU?

SU er opdelt i fire kvartaler. Du har ret til SU fra kvartalet efter, at du er fuldt 18 år. De fire kvartaler er januar-marts, april-juni, juli-september og oktober-december. Fylder du eks. 18 år den 3. maj, har du ret til SU fra den 1. juli.

Når du skal søge SU, kan du tidligst søge det én måned før, den dato du kan få SU fra. Hvis du eksempelvis kan få SU fra den 1. juli, så kan du tidligst søge SU den 1. juni.

Selve det at søge SU skal du gøre på www.su.dk, og herinde kan du også læse mere om reglerne for SU. 

SU udbetales én gang om måneden og er forudbetalt. Størrelsen på din SU afhænger af, hvilken uddannelse som du er i gang med, hvor du bor (om du bor ude- eller hjemme), og hvor gammel du er. Du kan læse meget mere om SKAT, SU og SU-lån her.

Hvis du er forælder, så har du mulighed for at få særlig støtte. Læs mere inde på www.su.dk.

Kontakt SU-teamet på ZBC på tlf. 72 42 25 10 og hør mere om dine muligheder for SU.

Hvad skal jeg være opmærksom på?

Inden du søger din SU, er der nogle ting, som du skal være opmærksom på. Det tager cirka 2-3 uger fra du søger SU til din SU-ansøgning er godkendt hos SU-styrelsen. Herudover skal du have styr på følgende:

  • Du skal have et gyldigt NEM-ID. Har du ikke dette, kan du bestille det på www.nem-id.nu eller ved at gå på dit lokale borger-servicecenter.
  • Du skal have en nem-konto i din bank.
  • Du skal være optaget på en uddannelse. Du kan tidligst søge om SU en måned inden, at du starter på en uddannelse.
  • Du skal være fyldt 18 år, og være opmærksom på, at du først kan få SU kvartalet efter du er fyldt 18.
  • Du skal have oprettet en E-boks på www.e-boks.dk
Hvis du skifter uddannelsesretning undervejs i din uddannelse, følger din SU ikke med. Det betyder, at du skal søge om SU igen. Du skal være opmærksom på, at alle meddelelser som vedrører din SU bliver sendt til din e-boks.

Eksamensregler og klager

Her finder du oplysninger omkring eksamen (eksamensreglement) og oplysninger om, hvordan du klager i forbindelse med eksamen.

Eksamensregler på ZBC's erhvervsuddannelser

Klageprocedure

Eksamensregler- og klageprocedure på HHX og HTX

Læs eventuelt Undervisningsministeriets vejledning

Bliv klogere på læreplads og skoleoplæring

Når du tager en erhvervsuddannelse, skal du under dit hovedforløb i oplæring. Eller finde en læreplads, som det også kaldes. Du kan komme i oplæring i en virksomhed eller på ZBC.

Læreplads

De fleste, som starter på en erhvervsuddannelse, finder læreplads i en virksomhed. Når du er færdig med dit grundforløb på din uddannelse, skal du på hovedforløb.

På hovedforløbet veksler du mellem at være i oplæring i en virksomhed og på skoleophold.

Du skal selv skaffe en læreplads. Og du kan selv gøre meget for at skaffe en. Skriv målrettede  ansøgninger  og et godt CV  og send det afsted til virksomheder, du er interesseret i. Du kan også med fordel møde op personligt i virksomhederne.

Du kan også tage en snak med vores lærepladskonsulenter, som kan hjælpe og guide dig.

Uddannelsesgaranti

ZBC har uddannelsesgaranti på følgende uddannelser, hvilket betyder, at du altid kan gøre din uddannelsen færdig i skoleoplæring:

  • Anlægsgartner
  • Anlægsstruktør
  • Automatiktekniker
  • Data og kommunikation
  • Detailhandel
  • Elektriker
  • Elektronikfagtekniker
  • Ernæringsassistent
  • Gastronom
  • Gourmetslagter
  • Handelsuddannelsen
  • Industritekniker
  • Kontoruddannelsen
  • Lager- og terminaluddannelsen
  • Maler
  • Murer
  • Personvognsmekaniker
  • Procesoperatør
  • Serviceassistent
  • Smed
  • Tømrer
  • Urmager
Skoleoplæring (skolepraktik)

Hvis du ikke kan finde en læreplads i en virksomhed, så kan du søge skoleoplæring i ZBC's oplæringscenter.

Det betyder, at du "ansættes i oplæring" på ZBC. Det kan fx være som IT-supporter, hvor du ansættes i ZBC's IT-afdeling, som til dagligt betjener ansatte og elever. Eller som salgsassistent i ZBC's butikker, hvor du ligeledes betjener gæster, ansatte og elever.

ZBC er en stor skole og har skoleoplæring inden for mange fag. Elever fra andre skoler kommer også i skoleoplæring på ZBC, fx i IT-afdelingen som IT-supportere.

Er skoleoplæring lige så god som oplæring i en virksomhed?
Al statistik viser, at elever i skoleoplæring efter endt uddannelse har lige så gode odds for at komme i arbejde og få vellønnede jobs, som dem, der har været i almindelig oplæring. Desuden finder de fleste i løbet af skoleoplæringen en læreplads i en virksomhed og tager resten af uddannelsen der.

Vil du vide mere om, hvordan du kan finde en læreplads, kan du kontakte vores lærepladskonsulenter her.

Hvis du har spørgsmål om skoleoplæring, kan du kontakte vores skoleoplæringsinstruktører.
Du skal ansøge om skoleoplæring.

Når du indgår en aftale med ZBC's Oplæringscenter, så er du underlagt en række regler og retningslinjer.

Læs mere i Personalehåndbog for ZBC's Oplæringscenter

Mere om skoleoplæring

På ZBC har du mulighed for at komme i skoleoplæring, hvis det ikke har været muligt for dig at finde en læreplads i en virksomhed umiddelbart efter, at du har afsluttet dit grundforløb, eller hvis du skulle have mistet din læreplads uforskyldt.

Skoleoplæring  er en uddannelsesgaranti, der under visse retningslinjer kan tilbydes elever, der står uden anden mulighed for at gøre deres uddannelse færdig. Man kan også optages, hvis man uberettiget mister sin læreplads ved f.eks. virksomhedskonkurs eller lignende. At være elev i skoleoplæring erstatter det at være ansat som elev/lærling i en virksomhed, men der er ikke tale om et ansættelsesforhold - men et tilbud.

Det er vigtigt, at du i hele forløbet, både mens du er i skoleoplæring, og når du er udstationeret hos en arbejdsgiver, opfylder EMMA-kravene (se mere i personalehåndbogen).

Vi håber, at dit ophold hos os bliver kort. Det er nemlig vores hensigt at hjælpe dig ud i en virksomhed hurtigst muligt.

Indtil dette lykkes, vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at få din arbejdsdag til at ligne en arbejdsdag i en virksomhed. Du vil blive betragtet som en medarbejder og ikke længere en skoleelev.

Din instruktør er din nærmeste chef, som du refererer til i hverdagen.

Du kan i personalehåndbogen på denne side se mere om de regler og retningslinjer, du skal overholde for at være i skoleoplæringen.

Vi glæder os til at se dig og håber, dit ophold i skoleoplæringen bliver et godt og kort bekendtskab.

På denne side kan du se, indenfor hvilke områder det er muligt at komme i skoleoplæring hos ZBC, og hvad der arbejdes med i hverdagen.

Personalehåndbogen for elever i skoleoplæring

Kontakt ZBC's skoleoplæringsinstruktører

Kontakt ZBC's skoleoplæringskonsulenter

Kontakt vores instruktører, hvis du vil vide mere om skoleoplæring.

Detail Ringsted:
Kasper Dyring Nielsen kdni@zbc.dk

Kontor og Handel Næstved:
Britt Bjering, brbj@zbc.dk

Data/IT Roskilde og Data/IT Ringsted:
Ivan Ravn (primært IT-support/infrastruktur), irav@zbc.dk
Kim Møller Jensen (primært programmering), kmj@zbc.dk

Data/IT Slagelse:
Opdateres

Data/IT Vordingborg:
Carsten Frydensberg, cfmn@zbc.dk

Serviceassistent:
AnneMette Christiansen, annc@zbc.dk 

Gastronom:
Casper Malchow, cma@zbc.dk

Ernæringsassistent:
Gitte Saxton, gis@zbc.dk
Lene Dahlstrøm, leda@zbc.dk

Elektronikfagtekniker:
Morten Christiansen, mchr@zbc.dk

Automatiktekniker - Ringsted:
Morten Christiansen, mchr@zbc.dk

Industritekniker:
Adnan Arslan, adar@zbc.dk

Procesoperatør:
Mie Sonne Andersen, man@zbc.dk

Elektriker:
Opdateres

Smed:
Anders B Blinaa, anbb@zbc.dk

Urmager:
Paul Børglum Hansen, pbha@zbc.dk

Murer:
Henrik Larsen, hl@zbc.dk

Maler:
Tom Poulsen, tpou@zbc.dk

Træfagene:
Marc Andersen, maa@zbc.dk

Anlægsgartner/anlægsstruktør:
Ditte Buchwald, dibu@zbc.dk, 4171 0930

Lager og terminaluddannelsen:
Claus Martin Hansen, cmh@zbc.dk

Personvognsmekaniker:
Michael Krog Jensen, mcjn@zbc.dk

Gourmetslagter og slagter - Roskilde:
Rene Dam Olesen, rdo@zbc.dk

Oplæring i udlandet

Rejs med ZBC til udlandet.

Drømmer du om at tage en del af din uddannelse som oplæring (praktik) i udlandet? På ZBC kan du gøre drømmen til virkelighed. Læs mere her.

Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads

Har du en god læreplads, som du er glad for, kan du indstille den som Årets Læreplads eller Årets Innovative Læreplads. Du kan læse mere om konkurrencen her.

Søg optagelse på ZBC

Skal du søge ind på en ungdomsuddannelse? Læs om, hvordan du søger ind og bliver optaget på en EUD, EUX, HTX eller HHX.

EUD og EUX

For at blive optaget på en erhvervsuddannelse eller EUX skal du have afsluttet 9. eller 10. klasse med 02 i dansk og matematik.

Opfylder du ikke adgangskravene, kan du gå til optagelsesprøve. Læs mere her.

Når du søger ind på en uddannelse via optagelse.dk, skal du udfylde et skema med mange informationer. Vi har udarbejdet en vejledning til dig, hvis du har brug for hjælp til at søge ind på uddannelse via optagelse.dk. Se vejledningen her.

HHX og HTX

For at blive optaget på handelsgymnasiet eller teknisk gymnasium, skal du have afsluttet 9. eller 10. klasse med 5.0 i gennemsnit i dine afsluttende standpunktskarakterer.

Opfylder du ikke ovenstående krav, er der muglighed for en optagelsesprøve.
Læs mere her.

Optagelsesprøver

Opfylder du ikke adgangskravene, kan du gå til optagelsesprøve. Læs mere her.

Whistleblower­ordning for elever

Læs om hvordan whistleblowerordningen for elever fungerer på ZBC.

Værktøjs- og maskinkørekort i Ringsted

Personen med QR-kode til denne side, har gennemført de teoretiske og praktiske prøver, der kræves for at få udstedt dette værktøjs- og maskinkørekort.

Kørekortet omfatter:

  • Bore/skruemaskine
  • Bænksliber/vådsliber
  • Båndpudser/excentersliber
  • Båndsav
  • Tykkelseshøvl
  • Flæksav
  • Formatsav
  • Håndrundsav/dyksav
  • Kap/geringssav
  • Stiksav
  • Universalkniv med krumt eller afbrækkeligt blad

Værktøjs- og maskinkørekortet opfylder kravene i Ringsted