Gå til primært indhold Gå til footer indhold

EUX - to uddannelser i én

Tag en erhvervsfaglig studentereksamen på Sjælland. Vi har EUX-uddannelser til dig i 8 byer. Få både svendebrev og studenterhue.

Bager med EUX holder en kokkehue i den ene hånd, mens han i den anden hånd holder en studenterhue

Er EUX noget for dig?

Med EUX får du to uddannelser i én - så når du er færdig, står du både med svendebrev og studenterhue. Med en EUX kan du gå direkte i arbejde, når du er færdig med din uddannelse eller du kan læse videre.

På EUX skal du være god til både det praktiske og det boglige. EUX er, ligesom EUD, en vekseluddannelse. Det betyder, at det praktiske og det boglige vægtes lige. På en EUX kommer du til at have flere fag på højt niveau, ligesom på gymnasiet, men samtidig bliver du god til et håndværk.

Mød også vores elever og hør, hvorfor de valgte netop deres uddannelse, og bliv inspireret til dit valg af ungdomsuddannelse.

    • Kvinde i køkken fortæller om erhvervsuddannelser

      Se videoen og bliv klogere på, hvordan EUX er bygget op. Den erhvervsfaglige studentereksamen, EUX, består ligesom andre erhvervsuddannelser nemlig af grundforløb og hovedforløb, hvor du på hovedforløbet også bruger en stor del af tiden på din læreplads. 

    • Social- og sundhedsassistentelever i demostue

      Mød Stina og Katrine fra social- og sundhedsassistentuddannelsen med EUX.

    • Tømrer sætter nyt vindue i

      Mød Phillip som er i gang med uddannelsen til tømrer med EUX.

    Overvejer du EUX? Tag quizzen og se mulighederne.

    Se alle vores erhvervsuddannelser

    På ZBC har vi otte forskellige indgange til vores mange erhvervsuddannelser. Find det område og de uddannelser, der passer bedst til dig.

    Business

    Drømmer du om at stå i butik, skabe rammerne for folks særlige mærkedage eller være den med det store overblik?

    Byggeri

    Drømmer du om at støbe fremtidens fundament eller bygge folks drømme?

    Det grønne område

    Drømmer du om en arbejdsdag i det fri, frisk luft og højt til himlen?

    Fødevarer og oplevelser

    Drømmer du om at arbejde med mad, mennesker, service og værtskab?

    Industri og robotter

    Drømmer du om at arbejde med robotter, processer eller designe og fremstille udstyr til store industrimaskiner?

    Omsorg, sundhed og pædagogik

    Drømmer du om at arbejde med mennesker – unge som gamle – og gøre en forskel?

    Teknologi

    Drømmer du om at arbejde med moderne teknologi? Du kan arbejde med alt fra energiforsyning til computere.

    Transport og logistik

    Drømmer du om at holde Danmark kørende, skrue på biler eller holde orden i sagerne?

    Det alle spørger om

    Hvad er en EUX?

    På en EUX (erhvervsfaglig studentereksamen) får du flere fag på gymnasialt niveau end på EUD (erhvervsuddannelse) - derfor, får du også en studenterhue, når du har gennemført din uddannelse.

    På EUD får du et svendebrev, når du er færdig - et svendebrev er et afgangsbevis.

    På EUX får du både en studenterhue OG et svendebrev, når du er færdig. Det er dit bevis på, at du har gennemført to uddannelser i én.

    På en EUX får du det bedste fra begge verdener. Du får lov at arbejde med det, du brænder for i praksis, men også teoretisk. Når du sidder i undervisningslokalet og har dine gymnasiale fag, vil du ofte opleve, at undervisningen bliver koblet til den erhvervsfaglige uddannelse, som du er ved at tage. Dette giver en god sammenhæng oplever mange og gør at din erhvervsuddannelse er omdrejningspunktet.

    Hvordan er en EUX bygget op?

    Erhvervsuddannelsen består af Grundforløb 2 og et hovedforløb, som skifter mellem oplæring (praktik) og skole.

    Du tager Grundforløb 2 på skolen. Det varer 20 uger. Hovedforløbet varer typisk 2-4 år, og du afslutter med en svendeprøve.

    Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du tage Grundforløb 1 først. Det tager 20 uger.

    Kan jeg melde EUX fra, hvis jeg fortryder?

    Ja, det kan du. Du kan altid vælge at starte på en EUX og senere vælge den fra, og tage den samme erhvervsuddannelse uden EUX, hvis det alligevel ikke var noget for dig. Du kan dog ikke gå fra en EUD til en EUX. Derfor skal du huske at vælge den til fra start - særligt hvis du er i tvivl.

    Hvordan tilmeldes jeg?

    Når du starter på en erhvervsuddannelse eller EUX direkte fra grundskolen, starter du på grundforløb 1 (GF1).

    På grundforløb 1 får du mulighed for at prøve mange forskellige uddannelser af, inden for det hovedområde og den fagretning, du har valgt. Det betyder, at du ikke kan tilmelde dig fx tømrer-uddannelsen med EUX, men skal tilmelde dig det hovedområde og den fagretning, tømrer-uddannelsen med EUX hører under.

    Hvor kan jeg få vejledning?

    Er du i tvivl? Eller har du spørgsmål til den uddannelse, som du overvejer at begynde på?

    Så kontakt en af vores vejledere på chatten, telefon, mail eller kom forbi i en af vores skolebyer.

    Kontakt vores studievejledere.

    Tag en EUX i følgende byer

    Er du i tvivl?

    Tag testen og find ud af hvilken erhvervsuddannelse, der passer til dig.

    Hvordan skal din skoledag se ud?

    Tag quizzen, og find din uddannelsesretning.