Gå til primært indhold Gå til footer indhold

Erhvervs­uddannelse for voksne (EUV)

Er du over 25 år og vil du gerne starte på en erhvervsuddannelse? Så skal du i gang med en EUV (erhvervsuddannelse for voksne).

Struktører arbejdere med måling af konstruktion

EUV - Erhvervsuddannelse for voksne

Er du over 25 år og vil du gerne starte på en erhvervsuddannelse? Så skal du i gang med en EUV (erhvervsuddannelse for voksne).

En EUV dækker alle erhvervsuddannelser, og de faglige kompetencer er de samme som ved en erhvervsuddannelse for unge. Som hovedregel er uddannelsen kortere, da du ofte får merit (godskrevet) et eller flere fag og evt. praktik.

Her har vi samlet nogle af de mest stillede spørgsmål i den forbindelse.

Marianne

Det alle spørger om

Hvordan får jeg viden om en bestemt uddannelse?

På vores uddannelsessider kan du blive klogere på, hvad de forskellige uddannelser går ud på. Her kan du se, hvornår du kan starte, hvor lang tid den tager, hvilke specialer du kan tage og meget mere.

Du kan se alle vores erhvervsuddannelser her.

Har du stadig spørgsmål til en uddannelse, kan du finde vejlederens telefonnummer på uddannelsessiden.

Hvor meget kan jeg få i løn?

Voksenelevlønnen er forskellig alt afhængig af branche og i nogle brancher afhænger det også af, hvor mange års erhvervserfaring du har.

På elevplads.dk kan du se lønsatserne inden for de forskellige brancher. 

Hvornår starter uddannelsen?

Du kan se, hvornår vi næste gang starter grundforløb 1 og 2 på den enkelte uddannelse. Den information finder du under ”Startdatoer”.

Realkompetencevurdering (RKV)

Når du tilmelder dig en erhvervsuddannelse på optagelse.dk, indkalder vi dig automatisk til en RKV.

En realkompetencevurdering (RKV) er en vurdering, som inddrager din samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor, hvornår eller hvordan, de er erhvervet.

Er du fyldt 25 år og ønsker en erhvervsuddannelse for voksne (EUV), skal du til en realkompetencevurdering. Du får både din skole- og erhvervsmæssige baggrund vurderet. Du kan eventuelt få merit i forbindelse med din RKV og dermed få afkortet din uddannelsestid på erhvervsuddannelsen.

Nye regler for dig, der er over 25 år og skal starte uddannelse som SSA

For dig over 25 år, der vil starte på social- og sundhedsassistentuddannelsen - sådan får du en RKV til SSA uddannelsen efter 1. juli 2021

Når du tilmelder dig SSA uddannelsen på www.optagelse.dk, får du et brev fra vores administration om, at der er reserveret en plads på uddannelsen til dig. Du får også en indkaldelse i din e-Boks til RKV-A forløbet.

På første kursusdag på RKV-A forløbet skal du starte med at gennemføre EUD screeninger i dansk og matematik. Screeningerne er på 9 kl. niveau, og du må ikke få hjælp til at gennemføre screeningerne. Derudover skal du fremsende din dokumentation, det kan du læse mere om i vores Guide til RKV-A forløbet. På anden kursusdag har du en personlige samtale med fremmøde på Teams med din RKV vejleder.

Du får oplyst det specifikke tidspunkt for din personlige samtale i indkaldelsesbrevet til RKV-A forløbet, som du får i e-Boks. Endvidere modtager du en e-mail med mødeindkaldelse til samtalen på Teams. Du skal bruge linket for at komme ind i det samtalerum, der er oprettet til dig og din RKV vejleder.

Du skal gennemføre begge dage af RKV-A forløbet, hvor vi foretager en samlet vurdering af, om du kan anbefales til SSA uddannelsen, før du får din endelige uddannelsesplads. Du har mødepligt begge dage, og det er en forudsætning for, at du kan komme videre i dit uddannelsesforløb til Social og Sundhedsassistent.

Du kan læse mere om RKV-A forløbet i vores Guide til RKV-A

Er du klar til at starte uddannelse?

Vi starter heldigvis løbende nye hold, så der er ikke længe til, du kan starte.

Er du over 25 år og med to års erfaring?

Så er EUV1 måske noget for dig

Alle erhvervsuddannelser kan tages som EUV, men enkelte har en speciel ansøgningsproces - de kaldes EUV1. Du kan søge dem, hvis du er fyldt 25 år og har to års relevant erhvervserfaring. Find dem herunder, og læs meget mere om ansøgningsprocessen.

Gå fra ufaglært til faglært. Tag uddannelsen til handelsassistent som EUV1 turboforløb på tre måneder.
Gå fra ufaglært til faglært. Tag uddannelsen til kontorassistent som EUV1 turboforløb på tre måneder.
Gå fra ufaglært til faglært. Tag uddannelsen til pædagogisk assistent som EUV1 og få en kortere, teoretisk uddannelse på kun 42 uger.
Gå fra ufaglært til faglært. Tag uddannelsen til salgsassistent som EUV1 turboforløb på tre måneder.
Gå fra ufaglært til faglært. Tag uddannelsen til social- og sundhedshjælper som EUV1 og få en kortere, teoretisk uddannelse på ca. 18 uger.