Du kan også starte din SOSU-uddannelse online
Du kan tage grundforløb 2 som social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper som fjernundervisning.
Du skal overveje onlineforløbet, hvis:
- Har et job, som kræver, at du arbejder i normal skoletid.
- Du har behov for fleksibilitet i din uddannelse, så du fx kan læse lektier om aftenen eller sidst på eftermiddagen.
- Bor langt fra skolen.
Hvad kræver det at starte uddannelse online?
For at starte på SOSU-uddannelsen online, skal du opfylde følgende adgangskrav:
- Du skal have afsluttet grundforløb 1 eller folkeskolen for mere end et år siden.
- Du skal have bestået dansk og matematik på 9. klasses niveau med et karaktergennemsnit på mindst 02
For at studere online, skal du bruge:
- Computer
- Webcam
- Headset med mikrofon - du deltager i møder, femlæggelser m.m. online, og der skal du og din underviser have mulighed for at se og høre hinanden
- Microsoft Office-pakken - herunder Word, Excel og Powerpoint
- Microsoft Teams
Sådan mødes vi
Du bliver en del af et digitalt læringsrum på ZBC, hvor du får adgang til undervisningsmateriale og et virtuelt klasselokale gennem vores Moodle-platform. Du vil få opgaver og materiale tilsendt løbende, og du vil møde metoder som digitale tests, opgaver, webinarer og forelæsninger på video, podcast m.m.
Undervejs vil der være opgaver, som kræver, at du deltager i gruppearbejde, som en del af online-forløbet.
Selvom uddannelsen hovedsageligt foregår online, er der cirka fire dage plus prøver, hvor du har mødepligt og skal møde op på skolen.
Du har løbende vejledning og er i en online studiegruppe.
Studieaktivitet
Som onlinestuderende på ZBC stiller vi krav til studieaktivitet. At være studieaktiv betyder, at du skal være aktivt deltagende i onlinemøder, aktiv i dit online klasselokale, følge forløbsplanen samt læse pensum og aflevere alle opgaver i løbet af uddannelse.
At være onlinestuderende stiller krav til din selvdisciplin, fordi du selv bestemmer, hvornår du vil læse og lave opgaver - du skal overholde de afleveringsfrister, der er i forløbsplanen.
Har du brug for hjælp undervejs?
Hvis du får brug for hjælp til skolearbejdet, står vores onlineundervisere klar til at hjælpe dig via mail, telefon, onlinemøde eller spørgeforum i det virtuelle klasselokale.
Uddannelsens online - normering
Uddannelsen foregår hovedsageligt hjemmefra, men med cirka fire fremmøde dage + prøver. Her skal du blandt andet igennem ergonomi og førstehjælp. Du har samme pensum, som hvis du mødte in på uddannelsen.
Uddannelsen er normeret til 37 timer om ugen med skemalagt undervisning i 26 klokketimer.
Er du klar til at starte?
Du tilmelder dig uddannelsen på optagelse.dk. Husk at sætte "X" i boksen om, at du ønsker at starte uddannelse online.
Har du spørgsmål?
Hvis ikke du har fået svar på alle dine spørgsmål eller gerne vil vide mere om uddannelsen, dens opbygning eller generelt din studiestart, kan du kontakte:
Uddannelses- og erhvervsvejleder Helene Friborg:
E-mail: hf@zbc.dk
Telefon: 2212 6333