Sølvmedalje til ZBC-elev ved Euroskills 2023

  • Euroskills 2023
  • | 11-09-2023

Amalie fra Kokke- og Tjenerskolen på ZBC Slagelse vandt sølvmedalje i faget tjener ved EuroSkills 2023

Hele fem sølvmedaljer og tre bronzemedaljer blev det til for SkillsLandsholdet til dette års Euroskills i GDansk.
Hos ZBC er vi ekstra stolte. Det er vi, fordi én af de flotte sølvmedaljer gik til vores tjenerelev Amalie fra Kokke og Tjenerskolen, ZBC Slagelse.  
Det er fantastisk kæmpet af Amalie, holdet bag Amalie og ikke mindst alle deltagerne fra Danmark.
Stort tillykke til alle.
Inden deltagelsen fortalte Amalie følgende om sin træning og tanker om Euroskills,
– Jeg har netop været i Finland for at konkurrere og træne. Det var fedt og gav mig troen på, at jeg godt kan gøre mig gældende - også internationalt. Jeg glæder mig så meget til EuroSkills – til at få hele oplevelsen sammen med resten af landsholdet, og så er jeg mega spændt på at se, hvor stort det er.
- En stor del af min træning foregår i hverdagen, men jeg skal også træne på skolen i løbet af sommeren og på min træners restaurant to dage om ugen i hele august. Jeg træner særligt udskæringer af frugt, kaffespecialiteter og mit engelsk – alle fagudtryk skal jo kunne forklares til dommerne på flydende engelsk til EuroSkills.
Fotos: SkillsDenmark