Procesoperatør

Som procesoperatør er du en nøgleperson i produktionen af fx mad, drikkevarer og medicin

Som procesoperatør arbejder du med at styre, regulere og overvåge avancerede produktionsanlæg, fixe fejl og analysere kemiske og fysiske processer. Du skal også samarbejde med andre faggrupper om at optimere processer så produktionen kører bedst muligt. Det kan fx være, at du skal finde en praktisk løsning på, hvordan der kan spares vand eller energi i produktionen.

Om uddannelsen

Nogle af fagene på uddannelsen er:

  • Produktion med fysiske, kemiske og biologiske processer
  • Styring, regulering og overvågning
  • Kvalitetsarbejde
  • Procesteknologi og kemi
  • Betjening

Uddannelsens opbygning

Efter du har færdiggjort dit grundforløb skal du på hovedforløb. Efter 1 ½ år på hovedforløbet er du uddannet procesarbejder. Du kan nu vælge at stoppe her og finde et arbejde. Du kan også vælge at fortsætte 2 år mere (2. trin) og blive procesoperatør.

  • Proces arbejder - Du lærer at betjene og overvåge produktionsanlæg og at sørge for, at produktionen kører, som den skal.
  • Procesoperatør - Du lærer at styre, regulere og overvåge avancerede produktionsanlæg og at lave analyser af kemiske og fysiske processer. Du lærer også at løse komplekse fejl og reparere og optimere anlæg i samarbejde med andre faggrupper.

Undervisningen på hovedforløbet er en blanding af instruktion fra lærerne og teori- og praktikopgaver, som du løser selv og sammen med dine kammerater. Imellem hver skoleperiode er der en praktikperiode, hvor du typisk arbejder med det, som du har lært i seneste skoleperiode.

Praktikplads og skolepraktik?

Hvis du mod forventning ikke finder en praktikplads, eller hvis du mister den praktikplads, du havde, så har du mulighed for at komme i skolepraktik. På den måde kan du ufortrødent fortsætte din uddannelse til procesoperatør – og du lærer de samme ting, som du ville have lært med en almindelig praktikplads.

EUX

Procesoperatør udbydes også med eux.

Job og videreuddannelse

Der er gode jobmuligheder som procesoperatør.

Når du gennemført din erhvervsuddannelse som eux-forløb, vil du kunne læse videre og videreuddanne dig på samme vilkår som personer med en gymnasial eksamen. Du kan fx tage en bacheloruddannelse i Produktionsudvikling.

Vigtige informationer

Navn:

Procesoperatør


Varighed:

5 år inkl. grundforløbet


Trin 1

Procesoperatør


Adgangskrav:

Bestået GF2 samt en underskrevet uddannelsesaftale eller aftale om skolepraktik


Økonomi:

Elevløn

Geografisk placering

Næstved

Ringsted

Vordingborg

Haslev

Roskilde - Slagteriskolen