Udeblivelses- og afmeldingsgebyrer

Dette gælder for arbejdsgiveres og selvstændigt erhvervsdrivendes tilmelding af deltagere på en AMU-uddannelse eller enkeltfag optaget i en Fælles Kompetencebeskrivelse (FKB) – samt ledige på kursus via a-kasse/jobcenter.

Udeblivelse

Ved deltagerens udeblivelse fra uddannelsens første dag opkræves et gebyr på:

  • 2.500 kr. for uddannelser med en vejledende varighed til og med 37 lektioner
  • 3.500 kr. for uddannelser med en vejledende varighed på mere end 37 lektioner.

Framelding/afbud

Ved en tilmeldt deltagers framelding senere end 1 uge før uddannelsens første dag opkræves et gebyr på:

  • 1.500 kr. for uddannelser med en vejledende varighed til og med 37 lektioner
  • 2.500 kr. for uddannelser med en vejledende varighed på mere end 37 lektioner

Arbejdsgiveren skal også betale afgift, hvis uddannelsesinstitutionen aflyser som følge af udeblivelse og manglende framelding, som betyder at holdet ikke længere er rentabelt for uddannelsesinstitutionen.

Skolen beholder den opkrævede deltagerbetaling ved framelding senere end 1 uge før uddannelsens første dag.

Er du tilmeldt som privatperson, er det ikke tilladt at sende en anden deltager end den i forvejen tilmeldte af hensyn til eventuelle ventelister.

Alle afbud skal ske skriftligt.

Fritagelse for afgift

Arbejdsgiveren fritages fra at betale afgift:

  • Hvis arbejdsgiveren dokumenterer, at udeblivelse eller framelding skyldes et forhold, der i medarbejderens ansættelsesforhold er lovligt forfald
  • Hvis en arbejdsgiver erstatter en udeblevet eller frameldt medarbejder med en anden, kan det kun ske efter forudgående aftale med skolen af hensyn til eventuelle ventelister.
  • Hvis uddannelsen aflyses på uddannelsesstedets foranledning
  • Hvis en arbejdsgiver har betalt en tillægspris for afholdelse af uddannelse, der aflyses på uddannelsesinstitutionens foranledning.

Tillægsydelser

Ekstraomkostninger i forbindelse med virksomhedernes særlige ønsker til fleksible afholdelses- og tilrettelæggelsesformer mv. kan opkræves efter særlig aftale med virksomheden.

Betaling for uopfyldte hold

Skolen og arbejdsgiveren har ret til at aftale en pris, hvor arbejdsgiveren betaler for et fuldt hold, således at arbejdsgiveren og skolen er garanteret, at uddannelsen med sikkerhed gennemføres uanset antallet af tilmeldinger, udeblivelser og frameldinger.

Åbent Værksted – KompetenceCenter

Specielt for tilmeldinger til KompetenceCentret gælder, at ændrer man datoer i sit forløb, opkræves 100 kr. pr. ændring pr. gang, der ændres i datoerne for deltagelse.