Årets første EUX’er

Årets første EUX’er har fået huen på

Reno Andersen er den første ZBC-elev, der stolt kan iføre sig den flotte hue og gå på sommerferie. Men ferien varer ikke længe, for allerede om to uger starter han arbejdet i XL Byg Melding, hvor han har fået læreplads.

”Jeg skal godt nok først starte min læreplads 1. august, men jeg begynder arbejdet allerede i juli, så jeg kan blive sat ind i tingene og lære det hele at kende inden min læretid går i gang”, fortæller Reno.

Reno startede på HG, men skiftede over til EUX Business, og det er han rigtig glad for. ”Det åbner så mange muligheder”, som han selv formulerer det.

Men de næste par uger står den på sommerferie, og den afsluttede eksamen skal fejres i aften med venner og god mad. Reno er dog først færdig med hele sin uddannelse, når han har været i lære hos XL Byg Melding i to år.

Stort tillykke til Reno og alle andre!

Forrige nyhed Næste nyhed