Serviceassistent

Serviceassistent

En serviceassistent arbejder med rengøring og serviceopgaver. Arbejdet bliver tit udført i nært samarbejde med andre faggrupper

Arbejdet som Serviceassistent

Opgaverne i jobbet afhænger af, om du vælger specialet “Hospitalsservice” eller “Virksomhedsservice”.Serviceassistenten gør rent, rydder op og transporterer patienter. Du lærer bl.a. om rengøring, madlavning og andet praktisk arbejde, eksempelvis enkle kontorfunktioner og mødeservice. En vigtig del af arbejdet går ud på at yde service til andre mennesker på en god og positiv måde. Som serviceassistent lærer du også om hygiejne og miljø, og om hvordan du vedligeholder ting. På uddannelsen får du en grundlæggende viden om professionel rengøring, løsning af serviceopgaver, vedligehold og tilberedning og anretning af mad.

Om uddannelsen til Serviceassistent

Serviceassistentuddannelsen giver en grundlæggende viden om professionel rengøring. Du lærer om vedligeholdelse og at udføre mindre reparationer. Desuden får du viden om at tilberede og anrette mad. Kundebetjening er også en del af uddannelsen.

Du kan afslutte som rengøringstekniker (trin 1) og som serviceassistent med speciale i hospitalsservice eller virksomhedsservice.

  • Som rengøringstekniker lærer du at udføre rengøring og serviceopgaver. Du lærer også om, hvordan du skal udføre arbejdet uden selv at få fysiske skader.
  • Som serviceassistent med speciale i hospitalsservice lærer du, ud over rengøring, at anrette mad og drikke. Du lærer at transportere patienter og hjælpe med praktiske opgaver.
  • Som serviceassistent med speciale i virksomhedsservice får du også undervisning i lettere kantinearbejde, herunder at anrette og servere mad. Desuden lærer du at løse mindre kontoropgaver som kopiering, omdeling af post m.m.

Serviceassistentuddannelsens opbygning

Uddannelsen består af et grundforløb, og varer 20 eller 40 uger, samt et hovedforløb, der veksler mellem praktikperioder og skoleforløb. Du kan vælge mellem flere forskellige specialer.

Du kan afslutte uddannelsen efter hvert gennemført trin.

Fag

På skolen undervises du fx i:

  • Rengøring og hygiejne
  • Kvalitetssikring
  • Arbejdsplaner og arbejdstilrettelæggelse

Du skal også have fag som dansk, it, engelsk og psykologi.

Praktik

I praktiktiden bliver du oplært i de arbejdsopgaver, som hører til uddannelsen. Praktikken foregår på en arbejdsplads eller evt. i et praktikcenter.

Du afslutter uddannelsen med en svendeprøve.

Hvilke jobmuligheder har jeg som Serviceassistent?

Den brede uddannelse til serviceassistent kvalificerer dig til en række job i servicesektoren, ligesom den giver et godt grundlag for efteruddannelse.

Du kan finde arbejde i private og offentlige virksomheder og institutioner og i private hjem. Videreuddannelse Akademiuddannelsen i hygiejne og rengøringsteknik

EUV - For dig der er 25 år eller derover

Hvis du er fyldt 25 år, tager du en særligt tilrettelagt erhvervsuddannelse for voksne (euv). Uddannelsen tilrettelægges på baggrund af en kompetencevurdering, dvs. en vurdering af den uddannelse og den erfaring, du allerede har. Din uddannelse bliver dermed i de fleste tilfælde kortere.

Vigtige informationer

Navn:

Serviceassistent


Varighed:

2 år og 6 måneder inkl. grundforløbet


Trin 1

Rengøringstekniker


Specialer

Hospitalsservice

Virksomheds- service


Adgangskrav:

Bestået GF2 samt en underskrevet uddannelsesaftale eller aftale om skolepraktik


Økonomi:

Elevløn

Geografisk placering

Næstved

Ringsted

Vordingborg

Haslev

Roskilde - Slagteriskolen