Personvognsmekaniker

Personvognsmekaniker

Personvognsmekaniker

På GF2 specialiserer du dig inden for den uddannelse, du har valgt. Her lærer du den nødvendige teori, og arbejder på mekanikerværkstedet, så du er godt forberedt til hovedforløbet.

Som udgangspunkt er undervisningen tilrettelagt som praktiske opgaver/projekter, hvor du lærer den grundlæggende vedligeholdelse og reparationsteknikker inden for autobranchen. Teorien i faget vil kunne understøtte dine erfaringer på værkstedet og give dig en ballast til at kunne vejlede fremtidens kunder i branchen. Gennem forskellige projekter med vores nye biler kommer du også til at stifte bekendtskab med fremtiden inden for autobranchen.

Hvis du har gået på grundforløb 1 (GF1), kan du fortsætte på GF2.

Hvis du er under 25 år, og du har afsluttet 9. eller 10. klasse for mere end et år siden, skal du begynde din erhvervsuddannelse på GF2.

Adgangskrav:
For at starte på GF2 skal du opfylde adgangskravene. Du skal have

  • afsluttet 9. eller 10. klasse eller have modtaget tilsvarende undervisning
  • mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangsprøven i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve.

Hvis du har en uddannelsesaftale med en virksomhed, kan du starte direkte på GF2, hvis du har opfyldt din undervisningspligt. Det vil sige, at du skal have afsluttet 9. eller 10. klasse.

Du kan også starte på GF2, hvis du

  • tidligere har været optaget på GF1
  • har modtaget undervisning på en produktionsskole i mindst 1 år. Undervisningen på produktionsskolen skal have været rettet mod optagelse på en erhvervsuddannelse
  • har gennemført 1 år af en gymnasial ungdomsuddannelse (HHX, HTX, STX eller HF)

Indhold:
På GF2 har du fagrettet undervisning, som giver dig de faglige kompetencer, der kræves for at du kan fortsætte i hovedforløbet.

Du får også undervisning i fag som fx

  • Dansk på E-niveau
  • Engelsk på E-niveau
  • Matematik på E-niveau
  • Fysik på E-niveau
  • Sikkerhedskursus (§26)
  • Førstehjælp og brandbekæmpelse
  • Epoxy

Fagene, du skal have, afhænger af, hvilken uddannelse, du har valgt.

Du skal også vælge valgfag, som fx kan være

  • Almene fag
  • Støttefag
  • Et erhvervsfag, som du tager på et højere niveau.

Vigtige informationer

Navn:

Personvognsmekaniker/Auto


Varighed:

GF2 - 20 uger


Adgangskrav:

9. eller 10. klasse med 02 i dansk og matematik ELLER en underskrevet uddannelsesaftale


Økonomi:

SU

Geografisk placering

Næstved

Ringsted

Vordingborg

Haslev

Roskilde - Slagteriskolen