Datatekniker

Datatekniker

Vil du stå for virksomheders IT? Så bliv datatekniker med speciale i programmering eller infrastruktur

Som datatekniker arbejder du med at vedligeholde og reparere dataanlæg. Det kan fx være en mindre virksomheds netværk, eller det kan være en banks centrale anlæg. Når systemet ikke virker, finder datateknikeren fejlen og retter den.

Datateknikere med service- og udviklingsopgaver kan være ansat i virksomheder, der fremstiller, sælger eller vedligeholder data- og elektronikudstyr.

De kan også arbejde som support eller dataansvarlige i virksomheder, der bruger udstyr til fx at styre produktionen eller informationer. Det kan være industrivirksomheder, banker, forsikringsselskaber, hospitaler og andre større virksomheder og institutioner.

Uddannelsen til datatekniker giver en grundlæggende viden om den teknik, der ligger bag it-systemer. Datatekniker uddannelsen veksler mellem skole og praktik. På skolen får du undervisning i fag, der lærer dig at arbejde med it-systemer. Det kan være computerteknologi, informationsteknologi, operativsystemer, netværk og fejlfinding, programmering m.fl.

Du kan afslutte datatekniker uddannelsen med speciale i enten programmering eller infrastruktur afhængigt af dine interesser og din praktikplads.


Hvordan kommer jeg i gang?

For at blive datatekniker skal du tage uddannelsen Data og Kommunikation. Den består af et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet foregår på skolen og varer 20 uger. Hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse skal du dog først tage Grundforløb 1. Alle Grundforløb 1 giver adgang til grundforløb 2, men vi anbefaler at du vælger IT og El som er rettet mod din uddannelse.

Efter du har færdiggjort dit grundforløb skal du på hovedforløb. Det veksler mellem skoleophold og praktik i en virksomhed og afsluttes med en svendeprøve. Dit hovedforløb varer 4 ½ år. På hovedforløbet specialiserer du dig til enten Datatekniker – infrastruktur eller Datatekniker - programmering.


Praktikplads?

Hvis du mod forventning ikke finder en praktikplads, eller hvis du mister den praktikplads, du havde, så har du mulighed for at komme i skolepraktik.


EUX

Du har mulighed for at tage Datatekniker med EUX.

Vigtige informationer

Navn:

Datatekniker


Varighed:

GF2 - 20 uger


Adgangskrav:

9. eller 10. klasse med 02 i dansk og matematik ELLER en underskrevet uddannelsesaftale


Økonomi:

SU

Geografisk placering

Næstved

Ringsted

Vordingborg

Haslev

Roskilde - Slagteriskolen