Automatiktekniker

Automatiktekniker

Vil du stå for opbygning, indkøring og vedligeholdelse af automatiske anlæg?

Som automatiktekniker arbejder du med at finde fejl, reparere og opstille automatiske maskiner. Du arbejder også med at programmere og montere robotter og med automatiserede systemer, der er baseret på trykluft (pneumatik) og væsketryk (hydraulik). Som færdiguddannet kan du arbejde i industrien, i elektronikvirksomheder, på store skibe m.v.

På uddannelsen har du fag som elektronik, fejlfinding, robotteknologi, hydraulik og pneumatik, maskin-bearbejdning, fræsning og drejning, men også mere teknologiske fag som programmering af computerstyrede maskiner og elmotorer. Du skal også have fysik, engelsk, iværksætteri og innovation samt produktudvikling og der indgår også matematik og dansk i uddannelsen.

Hvordan kommer jeg i gang?

Uddannelsen består af et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet foregår på skolen og varer 20 uger. Hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse skal du dog først tage Grundforløb 1. Alle Grundforløb 1 giver adgang til grundforløb 2, men vi anbefaler at du vælger Metal og Teknik som er rettet mod din uddannelse.

Efter du har færdiggjort dit grundforløb skal du på hovedforløb. Det veksler mellem skoleophold og praktik i en virksomhed og afsluttes med en svendeprøve.

Det varer 1 ½ år på hovedforløbet så kan du kalde dig automatikmontør. Du kan nu vælge at stoppe her og finde et arbejde. Du kan også vælge at fortsætte 2 år mere (2. trin) og blive automatiktekniker. Du har mulighed for 3 forskellige specialer:

  • Automatiktekniker
  • Automatiktekniker i elevatorbranchen
  • Automatiktekniker i elektrobranchen

Praktikplads?

Hvis du mod forventning ikke finder en praktikplads, eller hvis du mister den praktikplads, du havde, så har du mulighed for at komme i skolepraktik.

EUX

Du har mulighed for at tage uddannelsen til Automatiktekniker med EUX.

Vigtige informationer

Navn:

Automatiktekniker


Varighed:

GF 2 - 20 uger


Adgangskrav:

9. eller 10. klasse med 02 i dansk og matematik ELLER en underskrevet uddannelsesaftale


Økonomi:

SU

Geografisk placering

Næstved

Ringsted

Vordingborg

Haslev

Roskilde - Slagteriskolen