Ernæringsassistent

Ernæringsassistent

Kan du lide at tilberede sund og lækker mad til mange mennesker?

Trives du samtidig med at arbejde i teams, så skal du overveje et arbejde som ernæringsassistent

På GF 2 forbereder du dig på den uddannelse, du har valgt - Ernæringsassistent.

Her lærer du den nødvendige teori og arbejder med fremstilling af mad, med udgangspunkt i din egen hverdag, rettet imod din kommende praktik i et storkøkken.

Som udgangspunkt er undervisningen tilrettelagt som praktiske opgaver og projekter, hvor du lærer de grundlæggende tilberedningsmetoder inden for madproduktion. Du arbejder med friske råvarer og øger dit kendskab til kød, fisk, grønt, mejeri, korn mv. alt sammen noget, du skal lære for at indgå i en professionel hverdag i et storkøkken. Du lærer om sundhed, ernæring økologi og bæredygtighed med udgangspunkt i hverdagsmaden.

Som ernæringsassistent laver du sund og nærende 'mad til mange'. Praktiktiden foregår i køkkener og kantiner på fx plejehjem, hospitaler, institutioner, skoler eller i virksomheder.

Hvad lærer jeg på GF2 som ernæringsassistent?

På GF2 har du fagrettet undervisning, som giver dig de faglige kompetencer, der kræves for, at du kan fortsætte i hovedforløbet.

Her er nogle af de emner du bliver undervist i:

  • Sundhed
  • Ernæring
  • Grundtilberedningsmetoder
  • Sensorik, god og velsmagende mad
  • Fødevarehygiejne
  • Økologi
  • Råvarekendskab
  • Dansk E-niveau
  • Naturfag E-niveau,
  • Førstehjælp og brandbekæmpelse.

Kan jeg tage ernæringsassistentuddannelsen med EUX?

Du har mulighed for at tage EUX i forbindelse med, at du tager din erhvervsuddannelse. Hvis du gennemfører din erhvervsuddannelse med EUX, får du det, man kalder 'generel studiekompetence' og bliver ligestillet med personer, der har en gymnasial eksamen. Du kan altså videreuddanne dig på samme vilkår som personer med gymnasial eksamen. Læs mere om EUX.

Hvordan er uddannelsen til ernæringsassistent, hvis jeg er over 25 år?

Er du over 25 år, skal du igennem et afklaringsforløb, hvor eventuelle relevante kompetencer og erhvervserfaringer bliver kortlagt. Afhængig af hvor meget relevant erfaring og uddannelse du har, kan du få forkortet din erhvervsuddannelse. Læs mere om EUV her.

Vigtige informationer

Navn:

Ernæringsassistent


Varighed:

GF2 - 20 uger


Adgangskrav:

9. eller 10. klasse med 02 i dansk og matematik ELLER en underskrevet uddannelsesaftale


Økonomi:

SU

Geografisk placering

Næstved

Ringsted

Vordingborg

Haslev

Roskilde - Slagteriskolen